Den klogeste dreng i verden

Jimmy Corrigan er samspilsramt, så det vil noget. Forsømt, forhånet og forladt vokser han op i en familie uden sammenhængskraft. Brølet fra Chicago i 1930'erne går i nogen grad uden om Corrigans cirkler, selv om faderen - der efter moderens sortie har forladt trævillaen og sammen med Jimmy indlogeret sig på et skummelt pensionat - har fået arbejde ved opbygningen af årenes store begivenhed, Verdensudstillingen.

Her nyder drengen udsigten over herlighederne, indtil det går op for ham, at faderen lige så stille er listet af fra balkonen på den bygning, han har været med til at bygge, og overladt ham til børnehjemmet.

Omsorgssvigtet afholder dog ikke forældrene fra at stille krav om nærvær over for sønnen, der i størstedelen af historien som voksen må lade sin opmærksomhed svinge mellem tilbageblik på forhistorien og uforskammede krav fra begge forældre, som han ikke kan slippe, selv om han mildt sagt ikke skylder dem noget.

Fortællingen foregår mest i (fantastisk og stramt komponerede) billeder og kan være lidt svær at følge i detaljer, især fordi læseretningen ikke altid er helt tydelig. Men det virker bevidst, for sådan skildrer man bedst et fragmenteret liv. Og Ware har en fantastisk evne til at omsætte komplicerede og detaljerede bybilleder til enkle grafiske tegn.

Forfatteren/illustratoren gør i den lidt specielle paratekst opmærksom på, at historien har selvbiografiske træk. Men, siger han, "det virkelige liv er selvfølgelig meget ringere skrevet". For slet ikke at sige tegnet. Brug bogen til at vise dine elever, hvordan man kan bringe et budskab frem i smuk symbiose mellem ord og billeder. Og til at vise dem, hvor nedrigt og kompliceret livet kan være.