Den gyldne konge

At blive konge som niårig må være lykken for en dreng, især hvis man alligevel har anlæg for at være hustyran. Men naturligvis følger der ulemper med jobbet såsom at blive gift med sin kusine og forventninger om militær heltedåd.

Den egyptiske barnekonge ved vi strengt taget ikke så meget om, bortset fra at han ændrede landets statsreligion tilbage til mylderet af guder og halvguder, som hans far havde afskaffet. Alligevel er han den, de fleste kender, og det skyldes de ubegribeligt rige skatte, der i 1922 blev fundet i hans gravkammer. Af vanvare var en lidt senere tids bygningsarbejdere kommet til at dække indgangen til graven til, og det reddede den fra plyndring. Effekterne og kunstgenstandene giver derfor et fortrinligt indblik i den herskende forestillingsverden langs Nilen for omkring 3.300 år siden. Gudestatuer, malerier og modeller med motiver fra hverdagslivet, og ikke mindst de balsamerede rester af barnekongen selv, fortæller ikke bare om tidens høje kunstneriske niveau, de vidner også om et solidt og velorganiseret samfund, som var i stand til at iscenesætte magten gennem stærke symboler.

Dette fine hæfte er udgivet til forberedelse af besøg på Ny Carlsberg Glyptoteket i København, og hvis man har mulighed for at besøge stedet med sin klasse, kan det absolut anbefales. Men hæftet kan også bruges som selvstændigt indslag i emnearbejde i 3. eller 4. klasse. De fremmedartede navne skal nok gennemgås først, men ellers kan teksten sagtens læses af elever på disse alderstrin.