Den gode skoledag

I efteråret foregik en voldsom diskussion om heltidsskolen og alt, hvad dertil hører, og sædvanen tro deltog kun voksne i debatten.

Børnenes meninger var fraværende.

Derfor har Børnerådet lavet en høring blandt 'de rigtige eksperter' for at få tilkendegivelser om, hvordan børn synes, en god hverdag skal være sammensat - herunder om de kunne tænke sig at gå i skole fra morgen til aften. Knap 400 børn fra børnehave til 8. klasse deltog.

De fleste giver udtryk for, at de er godt - eller rimeligt - tilfredse med deres hverdag. De oplever, at der er tid til og muligheder for at lave de ting, de har lyst til - især efter skoletid. Nogle er mindre tilfredse - de synes, de bruger for lang tid i skolen.

Ønskerne til en god hverdag ligger tæt på børnenes egen hverdag. De tager konkret udgangspunkt i de rammer, børnene - og deres familie - har. Der er ingen, der forbinder en god hverdag med palmesus på Bali. Det kan tages som udtryk for, at høringen er blevet taget alvorligt, at børnene tænker meget konkret.

Næsten alle indtænker skolen som en del af en god hverdag. De fleste har ikke lyst til at tilbringe for mange timer om dagen i skolen. Alligevel er der mangfoldige forslag til, hvad skolen kunne bruges til efter klokken 14, hvis der var muligheder for det - og hvis der var tale om tilbud og ikke tvang. De fleste fremhæver, at det skal være interessant og sjovt at være i skolen, både hvad angår det faglige, andre aktiviteter og samvær med kammerater.

Generelt lægger børnene meget vægt på deres fritid, hvor de kan lave andre ting end i skolen og selv bestemme over deres tid. Mange børn har lagt fritiden i faste rammer gennem job og fastlagte fritidsaktiviteter. Nogle børn udtrykker et behov for at møde andre mennesker og oplevelser uden for skolen. Og nogle børn lægger vægt på fritiden som privatrum, hvor man kan være sammen med venner og familie eller være sig selv på en anden måde end i skolen.

Sammenfattende udtrykker børnene selv behov for en opdeling mellem skole og fritid. Mange af børnene begrunder deres ønske om en kort skoledag med et skel mellem skole og fritid med, at de i fritiden bestemmer selv. Skolen opleves således ikke som et sted, hvor man har afgørende indflydelse. Flere beskriver strukturen som ufleksibel, hvad angår fagenes inddeling i skema, pligter og regler for, hvordan man skal opføre sig.

De fleste beskriver en god dag som en dag med variation i indhold, men bliver dagen for tæt pakket med faste aktiviteter uden mulighed for at omstille sig fra det ene til det andet, giver det stress og træthed. Typisk har den gode dag et bølgeforløb af afslapning og aktiviteter og tempo - med en rolig start på dagen, en kort skoledag med spændende fag, efterfulgt af selvvalgte fritidsaktiviteter, indimellem afbrudt af gode pauser til hygge og spisning. Til sidst en rolig afslutning på dagen - gerne foran tv.

Børnene har høj bevidsthed om tid. Det er påfaldende tæt på voksenlivet, når mange af børnene beskriver en god hverdag i et skema, hvor hver time er disponeret til en aktivitet. Mange synes, de mangler tid, og flere bruger vendinger som planlægning og overblik om deres hverdag. Det sidste gælder især de store børn.

Børnene blev direkte spurgt, om de kunne tænke sig en skoledag fra 8 til 16. Et stort flertal er imod. 63 procent sagde nej, 21 procent ja, og resten ved ikke.

Blandt alle tre svargrupper er der tvivlere. Nogle gav udtryk for, at de måske kunne tænke sig en heltids/helhedsskole, hvis det kun var en enkelt dag, eller et par dage. Hvis det ikke var tvunget at blive hele dagen, men man selv kunne bestemme.

Endelig pegede flere på, at en lang skoledag skulle betyde, at man ikke fik lektier for hjemme, og nogle forlangte til gengæld løn for at gå i skole.

Frode Muldkjær er formand for Børnerådet.