Billedbogen fører en sær krybbetilværelse på biblioteker og i skoler; underligt placeret mellem noget særligt og overstået stadium er den med en officiel duft af småbørn.
Denne uafklarethed er der ikke længere noget argument for, efter at Nina Christensen har fået sin ph.d.-afhandling udgivet i en appetitlig og særdeles læsevenlig bogudgave.
Bogen er opdelt i tre hovedafsnit om henholdsvis teori, analyse og historie. I de to første opstilles de kriterier, der danner baggrund for tredje afsnits beskrivelse og analyse af hvert tiårs markante træk og billedbøger.
Nina Christensen når frem til at definere billedbogen som en selvstændig genre, der gør krav på en helt egen behandling, men med referencer til billedkunsten, litteraturen og samfundsfagene.
Igennem modelgennemgangene af billedbøger af for eksempel Egon Mathiesen (50erne), Flemming Quist Møller (60erne), Ib Spang Olsen (70erne), Dorte Karrebæk (80erne) og Kim Fupz Aakeson (90erne) giver Nina Christensen både et overbevisende indtryk af billedbogens særkender og nogle gode pædagogiske håndtag at gribe i, når billedbogen indtager sin naturlige plads i undervisningen; ikke blot som fortælling i indskolingen, men også som litteratur og som periodebelyser på mellemste og ældste trin. Bogen især det tredje hovedafsnit må være et must for enhver dansklærer, der vil praktisere nutidig undervisning til nutidens børn.
Den danske billedbog 1950-1999
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.