Demokratiblinde unge eller en regering med farvede briller

Formålet med denne publikation fra Undervisningsministeriet er angiveligt at give inspiration til arbejdet med at bevidstgøre eleverne om demokrati og demokratiske værdier samt et bud på, hvordan man håndterer ekstremisme på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Problemet er ifølge undervisningsminister Bertel Haarder den "demokratiblindhed", der præger den opvoksende generation. Denne blindhed findes ikke kun blandt indvandrere, men også blandt danskere.

Tim Knudsen og Palle Svensson fra Institut for Statskundskab på Københavns og Aarhus Universiteter har i en kommentar til udgivelsen på folkeskolen.dk her i bladet peget på, at denne nervøsitet for unges demokratiblindhed ikke deles af aktuelle undersøgelser af børn og unges holdning til demokrati.

De peger endvidere på, at det demokratibegreb og de historiske udredninger for udviklingen af demokrati i Danmark, som hæftet lægger frem, er forkerte.

De spørger til sidst i deres kommentar, om det virkelig er statsmagten, der skal tilvejebringe grundlaget for at opdrage børnene til demokrati, og om hvorvidt den demokratiopfattelse, som ministeriet lægger navn til, er en statsautoriseret udgave eller blot nogle embedsmænds og mere eller mindre tilfældige forfatteres synspunkter?

Her ligger det egentlige problem ved denne udgivelse. Tilsyneladende en praktisk neutral vejledning fra ministeriet om undervisning i et udvalgt emne, men man skal ikke læse meget i den, før man opdager den politiske dagsorden:

Demokratiblindheden skyldes, at nogle unge mener, at deres religion er i modstrid med demokratiet, siger Bertel Haarder i hæftet. Er det danske demokrati truet af religiøse unge?

"Hæftet udkommer midt i en tid, hvor der er særlig debat om demokrati og ytringsfrihed", skriver ministeren i indledningen. Hvem har sat spørgsmålstegn ved demokrati og ytringsfrihed? Ganske vist legitimerede regeringen sin håndtering af den forgangne Muhammed-krise med hensyn til ytringsfriheden, men den har da ikke på noget tidspunkt været truet.

Hæftet efterlader ingen tvivl om, at truslen mod demokratiet kommer fra børn og unge, der er efterkommere af indvandrere fra lande, der ikke har demokrati. Den gennemgående erfaring i disse projekter er, at der kræves fasthed. Og her er det et problem med "den misforståede overhumanistiske tilgang, mange lærere har til elever med anden etnisk baggrund", som en skoleinspektør udtaler.