"Hvis nærdemokratiet skal have en chance, må skolelederens første loyalitet ligge hos skolen. Derfor skal han fremover referere til skolebestyrelsen, som får komptencen til at ansætte - og dermed også afskedige ham", mener Skole og Samfund.
Sådan er det på landets 460 frie grundskoler, og sådan har det været i mere end 100 år, uden at det har medført kaos på skolerne, påpeger forældreorganisationen. Der er årligt sager om afskedigelse af en skoleleder på mellem to og fire procent af friskolerne hvert år - det tal er næppe højere end i folkeskolen, mener forældreorganisationen.
"De fleste konflikter med skolebestyrelsen vil løse sig selv, simpelthen fordi skolelederen vil strenge sig mere an for at efterleve skolebestyrelsens beslutninger".
Skole og Samfund ønsker også, at lærerne fremover bliver ansat på den enkelte skole og ikke i det kommunale skolevæsen. Kompetencen til at ansætte personale, der passer til den lokale skoles kultur og til at afskedige, når det er nødvendigt, er en uundværlig del af en moderne virksomhedsleders værktøjskasse, mener Skole og Samfund.
forældreorganisationen erkender, at en øget kompetence til skolebestyrelsen medfører et øget ansvar. Skolebestyrelsen skal stå til ansvar over for kommunalbestyrelsen, og det enkelte bestyrelsesmedlem vil i sidste ende være personligt ansvarlig for eksempelvis økonomisk uansvarlige beslutninger. Sådan er det også på friskolerne, og alligevel har Frie Grundskolers Fællesråd ikke kendskab til sager, hvor et bestyrelsesmedlem er draget personligt til ansvar, skriver Skole og Samfund i sit debatoplæg, "Nær demokratiet - med skolen i centrum". Debatoplægget er udsendt op til de kommunale struktændringer som udspil til, hvordan nærdemokratiet kan fungere, når der bliver længere mellem skole og rådhus i nye, større kommuner.
Debatoplæg: Skoleleder i stedet for kommunal embedsmand
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.