Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Vold og generaliseringer

Underrubrik

Thorkild Thejsen
Start debatten
26. oktober 2000, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Massevoldtægten på et offentligt toilet i København har chokeret alle. Alt ved overfaldet er hæsligt og ulykkeligt, og ethvert anstændigt menneske må overveje, hvordan der kan gribes ind. Politikere har da også stået i kø med forslag, men deres udspil virker ikke gennemtænkte - hvis man vel at mærke vil andet end hævn og indespærring.

Ungdomsfængsler løser ingen problemer, derfor blev de lukket i 70'erne. Forslaget om samfundstjeneste for børn virker heller ikke overbevisende. Men faktisk blev det allerede muligt, da politikerne tidligere på året vedtog serviceloven.

Det er nødvendigt med flere lukkede behandlingspladser til de mest forråede unge, men det blev vedtaget med 'voldspakken' i 1997. Lokale politikere sørger bare overalt for, at institutionerne ikke oprettes i deres nabolag.

Der er muligheder for indgreb, de bliver bare ikke brugt, fordi kommunerne kvier sig ved at bevilge dyre behandlingspladser.

Det værste i debatten er nok, at forbrydelserne bliver til 'indvandrerkriminalitet' og 'indvandrervoldtægt'. Den slags farlige generaliseringer forekommer hele tiden. Inde i bladet refereres for eksempel en undersøgelse om noget helt andet. Tosprogede elever er her en samlet massebetegnelse - og regnes for noget negativt.

Børn fra familier, der kulturelt og arbejdsmæssigt er lukket ude af samfundet, har ikke nogen at se op til og ingen at støtte sig til. Men det er for sent at gribe ind, når børnene er blev forrået af nederlag og kulturel isolation, der gør det umuligt at forstå fælles regler og normer. Man hjælper ikke hverken børn eller voksne, der allerede er udenfor, ved at tvangsisolere dem. Der skal sættes meget tidligere og bredere ind - med ægte integration af hele familien. Det gør det også nemmere at reagere konsekvent over for forbrydelser.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vold og generaliseringer

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS