Visioner bag folkeskoleloven

Folkeskolen kommenterede i sidste nummer på lederplads debatten om de 350 millioner kroner, der en sen nattetime under finanslovsforhandlingerne blev afsat til forsøg med helhedsskolen.

Jeg skal indledningsvis understrege, at der efter Kristeligt Folkepartis opfattelse er mere end brug for, at folkeskolen får tilført de afsatte penge. Lige så klart er det også, at Kristeligt Folkeparti ikke bare vil agere gummistempel for den handel, der blev indgået hos finansministeren om forsøg med helhedsskolen - uden om forligspartierne bag folkeskoleloven.

Vi tillader os at have den opfattelse, at lovgivningen omkring folkeskolen og eventuelle forsøgs- og udviklingsarbejder er bedre tjent med at blive til hos undervisningsministeren og folkeskoleforligspartierne end under finanslovsforhandlingerne. Styrken ved forligskredsen bag folkeskoleloven er - eller burde være - at den værner folkeskolen mod hovsa-beslutninger, og at skolen er sikret bred politisk opbakning hvad angår både økonomi og indhold.

I forhold til finanslovsaftalens indhold er det efter Kristeligt Folkepartis opfattelse skæbnens ironi, at den netop er indgået i Finansministeriet. For skræller man alle de positive ord om helhedsskolen væk, så er helhedsskolen nok så meget et besparelsesprojekt.

Det har den allerede været for en hel del af de kommuner, der er i gang med forsøg med helhedsskolen. Jeg er selvfølgelig ikke per definition imod besparelser, men jeg er bestemt ikke overbevist om, at helhedsskolen er groet ud af hensynet til Danmarks børn.

Jeg tror faktisk, at økonomiske hensyn har været en stærkere drivkraft. Samtidig er det min opfattelse, at helhedsskolen udvider børnenes arbejdsdag og udvisker skellet mellem skole og fritid. Jeg er godt klar over, at de fleste skoleelever på de yngste klassetrin tilbringer en stor del af eftermiddagen i skolefritidsordningen. Så vores modstand mod helhedsskolen hænger altså ikke sammen med, at vi forestiller os, at nogle flere børn skal hjem til far efter skoletid! Men vi ønsker ikke at gøre skoledagen længere, fordi det nu bedst kan betale sig. I den forbindelse vil jeg godt understrege, at der mange steder også er brug for en bedre skolefritidsordning - alene hvad angår de personalemæssige og fysiske rammer.

Lederen frygter, at folkeskolen går glip af penge, hvis Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne er lige faste i kødet. Dertil er at sige, at hvis pengene skal bruges til at udmønte det, som blev aftalt med finansloven, så kommer de ikke til udbetaling.

Skal pengene udbetales, må forligskredsen bag folkeskoleloven være enige. Vi burde kunne blive enige om at forbedre folkeskolen på en række områder. 350 millioner rækker ikke langt - og behovet er stort: Efteruddannelse af lærere, bedre undervisningsmaterialer, IT og bedre integration af de tosprogede børn i folkeskolen. I den dyre ende trænger spørgsmålet om bygningsrenovation og klassekvotienter sig på. Men det er her, vi skal begynde, hvis vi for alvor skal virkeliggøre visioner bag den nuværende folkeskolelov.

Jann Sjursen

formand for Kristeligt Folkeparti