Foto: Pixabay.com
På vores lærermøde i sidste uge havde vi brugen af vikarer på dagsordenen. Hvilke forventninger har vi til skolens vikarer, og hvordan kan vi bedst hjælpe dem på vej, så de får gode lektioner med eleverne?
Der er naturligvis forskel på kendt fravær og akut sygdom fra dag til dag. Ved kendt fravær er der større mulighed for at lave en vikarplan, som kan tydes og forstås af vikarene. Der, hvor vilkårene bliver vanskelige for vikarerne, er, når lærerne bliver syge, og de ellers planlagte lektioner ikke kan køres som normalt, da en vikar ikke har de samme kompetencer/forudsætninger for at afvikle et planlagt forløb.
Ikke de samme adgangsmuligheder
Endnu en udfordring, som vikarer bliver mødt med, er, at de ofte ikke har adgang til de samme læringsportaler, og derfor ikke kan logge sig på diverse sider. Portaler som ofte kan være en nødløsning og et lettere fagligt fundament for en vikar at stå på.
Min sparsomme tid skal prioriteres nøje – og vikarplanerne er nok ikke dem, der bliver prioriteret højest. Alligevel skal jeg forholde mig til det faktum, at når mine elever skal have noget ud af undervisningen, hvor jeg er fraværende, så skal den tilrettelægges sådan, at vikaren har en chance for føre planen ud i livet.
Vikarernes vanskelige vilkår
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.