Vikarer i folkeskolen

Jeg er lige begyndt mit tredje år som lærerstuderende, og jeg har været så heldig, at jeg har fået et job som lærervikar på en skole. Jeg er ovenud lykkelig for at have fået den mulighed, da jeg kan mærke, at jeg udvikler mig meget og på andre måder, end jeg udvikler mig på studiet. Studiet er, med undtagelse af praktikken, meget fokuseret på det teoretiske, hvilket jeg bifalder, for selvfølgelig skal man have teorien på plads, men de praksiserfaringer jeg gør mig i mit job som lærervikar bidrager på en anderledes og positiv måde. Praksisarbejdet som lærer er immerweg det vigtigste i jobbet, da jeg anser en god relation og kontakt med eleverne som den bedste grobund for at skabe et kvalificeret læringsmiljø for elever, og i mit job som lærervikar, får jeg mulighed for at træne dette.

Derfor kunne jeg ikke undgå at blive en smule provokeret, da jeg et par dage inden efterårsferien sad på lærerværelset på den skole, hvor jeg arbejder, og havde en samtale med en anden vikar på skolen. Han var en ung fyr, der lige var blevet student, og han havde drømme om at komme i militæret efter et sabbatår. Vi snakkede om løst og fast, da den unge dreng udbrød: ”Det mest irriterende ved jobbet som lærervikar er, når der er vikarbeskeder. Jeg er jo ikke ansat til at lære børnene noget. Jeg er bare ansat til at holde øje med dem.”

Mit lærerhjerte blødte en smule, og jeg tog hjem klokken 10, mens gymnasiedrengen havde timer den pågældende dag til klokken 14.

På vejen hjem begyndte jeg at tænke over samtalen, jeg havde haft med drengen på lærerværelset, og jeg blev mere og mere frustreret og irriteret over hans udtalelse og egentlig også skolens prioritering i forhold til vikardækningen.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man som skole kan tillade sig at ansætte 10 vikarer, der kommer direkte fra gymnasiet, og ikke har nogle særlige kompetencer og kvaliteter i forhold til undervisning, når der er mindst 100 studerende på min skole, der ville slå ihjel for at få et job som tilkaldevikar på en skole, for at udvikle deres praksiserfaringer og kompetencer.

Jeg kunne forstå, at skolen hev en tilfældig vikar ind, hvis de havde brug for vikarer enkelte gange om måneden, men den skole, hvor jeg er ansat, tilkalder mindst 5 vikarer om dagen, og det er især undervisningen på 6. Årgang på den pågældende skole, der vikardækkes, hvilket resulterer i, at eleverne bruger deres skoledag på, at der sidder en ung fyr fra gymnasiet, som ”bare” sidder og holder øje med dem, mens eleverne foretager sig alt andet end noget fagligt.

Jeg siger ikke, at jeg er den perfekte vikar, og jeg har også da også mine problemer med at skulle være vikar og undervise en klasse, jeg ikke kender, jeg siger bare, at jeg har flere kompetencer inden for feltet, og jeg brænder virkelig for at lære fra mig, så ville det ikke være mere oplagt at tilkalde mig som vikar end en, der bare er der for at tjene penge?Jeg forstår ikke, at den pågældende skole vælger at prioritere at tilkalde unge og uerfarne 18-19-årige til at vikardække, og ikke en af de 3 lærerstuderende, der også har arbejde derude.

Var det ikke meningen, med den nye reform, at skolen skulle forbedres og optimeres? For det mener jeg bestemt ikke, at den bliver af at man tilkalder nogle, der kun er der for pengenes skyld. Jeg ville komme gratis, fordi jeg er der for at lære, og for at få erfaringer, der kan hjælpe mig i mit fremtidige virke som lærer.

Selvfølgelig er enhver form for vikardækning ikke hensigtsmæssigt, da det altid vil være til mere gavn for eleverne, at de bliver undervist af deres rigtige lærere, men hvis der er behov for vikardækning, er det da ikke bedre at tilkalde en som rent faktisk har nogle færdigheder og noget viden, og som gerne vil lære eleverne noget?

Jeg synes, det er ærgerligt, og jeg synes ikke, at det er fair over for eleverne, at de ikke møder en underviser, der gerne vil dem, og at de ikke får den undervisning som de har krav på.