Vi skal prioritere sundhedsfremme

Men for ikke at famle i blinde og sætte gang i en masse tilfældige projekter hist og her, er der behov for at samle tankerne og se, hvad der virker. Den nationale sundhedsprofil peger i retning af strukturelle forandringer. En nylig rapport om børn og unge konkluderer, at der er behov for multikomponente indsatser, hvor både skoleledelsen, lærere, pædagoger, elever, forældre og lokalsamfund er til stede – det samme gør sig nok gældende på mange andre områder.

Hvis vi skal lave indsatser, der involverer mange forskellige instanser og måske på tværs af sektorerne, så kræver det koordinering. Der skal projektledelse, sundhedspædagogiske, kommunikationsevner, viden om evidensbaseret sundhedsfremme og dokumentation til for at kunne samle kræfterne til sådanne komplekse indsatser.

Når vi taler sundhedsfremme, så sker det ude i kommunerne og lokalområderne – blandt borgerne. Lærere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, sosu assistenter, socialrådgivere og læger skal selvfølgelig være en del af sådan et samarbejde, men de mangler den koordinerende indsats. Det, der kan drive projektet, få folkene til at samarbejde og finde motivationen til at holde gang i projektet. Det, der sørger for at projektet bygger oven på den eksisterende erfaring og evidens og sørger for at dokumentere og videreformidle effekterne. Her har vi professionsbachelorerne i ernæring og sundhed. En til tider overset profession, der kan håndtere komplekse multikomponente indsatser.

Tiden kalder på handling. Hvis vi ikke blot skal lave tilfældige projekter, der kommer og går, bliver sundhedsfremme nødt til at blive prioriteret på politisk niveau. Der bliver nødt til at blive afsat faste ressourcer og ikke kun kortsigtede løsninger.

Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christensen AI (2018). Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Sundhedsstyrelsen.

Tetens I, Biltoft-Jensen A, Hermansen K, Mølgaard C, Nyvad B, Rasmussen M, Sabinsky M, Toft U, Wistoft K (2018). Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2018: 1-138.