Jeg er helt enig med Stig Andersen i (»DLF mener« i Folkeskolen nummer 39), at vi kan gøre en forskel, ikke alene med ord, men også i handling. Jeg mener også, at det skal være nogle handlinger, der rækker ud over former med at samle underskrifter og yde økonomisk støtte.
Danske lærere med deres fodfæste i demokratiske værdier og traditioner i undervisningspraksis og i studieforløb kan hjælpe på mange andre måder og andre lande.
Jeg skriver med intentioner om, at vi måske kan gøre en forskel i Irak. Dette land, der vil bygge demokrati efter voldsomme hændelser især i skoler og undervisningsområder. Irakiske lærere vil sikkert søge efter viden om, hvordan undervisningen fungerer i de demokratiske lande. Jeg ved godt, at vi ikke kan gøre noget i selve Irak grundet sikkerhedsmæssige problemer. Men vi kan etablere et kursus i Danmark for irakiske lærere. Det vil, efter min mening, være et pionerprojekt for aktiv handling med støtte til opbygning af demokratiske værdier i de irakiske skoler. Jeg har ikke plads her til at beskrive hele min idé, men jeg synes, at man først skal være enig om princippet, altså gøre en forskel i aktiv handling for de irakiske skoler, lærere og befolkning. Jeg tror ikke, at det bliver svært at finde de nødvendige resurser til det.
Svar
Tak for forslaget. Det vil indgå i foreningens overvejelser om, hvad vi kan gøre i forhold til den konkrete situation. Jeg kan oplyse, at DLF i forvejen medvirker i en række projekter blandt andet i Afrika med opbygning og udvikling af demokratiske lærerorganisationer og uddannelsessystemer. I forhold til Irak har vi på verdenslærerorganisationen Education Internationals (IE) kongres i juli drøftet mulighederne for bistand til de irakiske lærere. EI vil løbende holde sig orienteret om udviklingen i Irak med henblik på konkrete initiativer. Danmarks Lærerforening har desuden medvirket ved et møde arrangeret af Røde Kors for irakiske lærere, der i øjeblikket opholder sig i Danmark.
Stig Andersen, næstformand
Vi kan gøre en forskel i Irak
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.