Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Vi er rige! Vi har råd til at samle på intetsigende skoletal.

Nu har Ellen Trane Nørby tilbudt alle forældre og andre interesserede en gennemsigtig adgang til vurdering af kvaliteten af landets skoler. Og hvad ser man gennem de klare ruder? Tal, diagrammer og kling-klang-kommentarer. Tænk, at der er resurser til så megen overflødighed.

Jens Raahauge
3 kommentarer
3. februar 2016, kl. 14:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Så er der ministeriel hjælp at hente til alle rådvilde forældre: Hvordan er kvaliteten på de danske skoler? Kig med på ministeriets registrering af alle skolers karakterer, trivselsbarometre, elevsammensætning og lærere med linjefag + det løse, og så måske en kommentar fra skolelederen.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Helt forudsigeligt udgøres top tre af rige nordsjællandske kommuner, mens bund tre består af en fattig udkantskommune, en københavnsk vestegnskommune med konservativ effektiviseringsborgmester og en nordsjællandsk kommune med årelang tradition for Venstre-minimalisme, kaldet effektivisering.

Der er ikke meget overraskende erkendelsesmatariale i den nørbyske transparens.

Selv bruger jeg en anden metode. Jeg har gennem mit liv i det pædagogiske miljø besøgt flere end 1000 danske grundskoler. Og for mig er det tydeligt hvor eleverne får grundlaget for at kunne lære noget væsentligt og for at kunne begå sig i samfundet. Jeg lægger mærke til hvordan omgangstonen er mellem lærere og elever, mellem de voksne indbyrdes, ja, om der overhovedet er en omgangstone. Tro mig, på nogle skoler tales der stort set ikke sammen - eller kun i åbenbare kliker.

Måden at være sammen på, viser både hvilken respekt der er for hinanden, hvilken lyst der er til at lære noget, og hvordan man passer på sin skole.

Er det ikke pudsigt, at på de skoler hvor man taler sammen og gør det ordentligt, er der også mere orden i udstillingsmontrene, større omhu med hvad der hænger på væggene og hvordan det hænger, flere aktive i de gruppearbejder som foregår på gange og i forskellige nicher, og mange flere elever der kender skolelederen godt?

På min liste står der rigtig mange gode skoler.

Det kunne være Kværndrup Skole (nu Tre Ege skole, Kværndrup afdeling) hvor en pubertetsknægt på vej hjem kom hen til mig, da jeg steg ud af min bil, gav mig hånden og sagde: "Velkommen til Danmarks bedste skole!". Og så fulgte han mig helt ind til lærerværelset (nu personalerummet), hvor der virkelig var god og engageret stemning.

Eller det kunne være Strandgårdsskolen i Ishøj, hvor jeg stod midt i skolens byggerod. En pige præsenterede sig: "Hej, jeg hedder Büsra. jeg går i fjerde. Velkommen til verdens bedste skole. Kan jeg hjælpe dig?" Og så fulgte hun mig til skolebiblioteket (nu pædagogisk læringscenter), hvor jeg mødte elever og lærere med engagementet og ordentligheden helt uden på tøjet.

Eller det kunne være Gedved Skole, hvor jeg prøvede at finde vej til hovedindgangen, og hvor en elev smilende fortalte mig at jeg var på vej ind i omklædningen, og at jeg nok ikke skulle have idræt. Jeg fik udpeget døren til skolelederens kontor (nu administrationen) og kunne fra da af og under hele mit fem timers ophold opleve en grundtone blandt alle: Vi er sammen, og vi hører til.

I pauserne sad en stor dreng, nok fra 9. klasse, og spillede musik på skolens klaver, sådan lidt svensk glæde i mol-agtigt. Det fik mig til at erindre en nat på Nolsoy syd for Torshavn. Der var lys i vinduerne ved skolens musiklokale. Her sad et par seje gutter og øvede, fordi de ville stille op til Færøernes melodi grand prix. Det kunne de gøre, fordi skolen aldrig var aflåst.

Kære forældre, når I skal vælge skole, så spild ikke tiden på at kigge gennem alle ministeriets vinduer. Mød op live og fornem hvor I er

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Vi er rige! Vi har råd til at samle på intetsigende skoletal.

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS