Vi er nødt til at erkende og anerkende, at nogle børn og unge har brug for særlig støtte.

Statistikker viser, at alkohol/misbrug er en udbredt årsag til at børn/unge kommer i aflastning/anbringelse, og denne gruppe børn/unge er ofte ikke udviklingsmæssigt klædt på til at kunne fungere i de mange forskellige sociale sammenhænge, de bliver sat i, i og uden for skolen, især i forbindelse med fritidsinteresser er der tunge udfordringer, og typisk bliver fritidsinteressen valgt fra.

I skolen er den store udfordring, evnen til at kunne fungere i faglige samarbejder, sociale relationer og stadigvæk få noget ud af skolegangen, det altoverskyggende.

Ydermere er miljø og arv medspillende faktorer til, at disse børn og unge i udgangspunktet er dårligere stillet end deres “normalt fungerende” kammerater.

Tit er forældresamarbejdet op af bakke, primært fordi forældrene selv har en “taske fuld” af dårlige oplevelser med sig fra deres egen skolegang, og de oplevelser har en tendens til at spænde ben for et fornuftigt samarbejde.

I forbindelse med udarbejdelsen af en §50, vil man kunne afklare om der også er et behov for aflastning i skoleregi. Pt. ydes der ikke her særlig støtte til disse børn og unge og min vision er, at det skal der!

Om ikke andet bør der være endnu mere fokus, ressourcer og handling omkring disse børn, helt ud i skoleregi. I skolen sidder kompetente undervisere med en enorm indsigt i det enkelte barn, men ringe tid til at gøre det stykke arbejde der skal til.

Tilfør ressourcer

Denne indsigt skal omsættes til noget konstruktivt for det enkelte barn, og som jeg ser det, har denne gruppe børn/unge brug for en mentor, som kan støtte, supplere og være livline, når livet braser. De børn og unge, som enten bliver anbragt eller bevilget aflastning, har særlige udfordringer i deres liv. At anbringe et barn/ung er ikke uden omkostninger, og skal et aflastnings/anbragt barn have mulighed for at blive hel, skal der ydes støtte rundt om hele barnet.

Børn og unge skal trives og have mulighed for at udvikle sig uanset social baggrund og vi er nødt til at erkende og anerkende at nogle børn og unge har brug for særlig støtte.