I weekenden den 21.-22. april har jeg været udsendt som repræsentant for DLF til veterandage i Finland.
Det er et led i det nordiske samarbejde. Der var et meget afvekslende program. Ud over det rent faglige skal nævnes korsang, gymnastikopvisning af både unge piger og unge mødre med børn i alderen fra tre måneder til et år, rytmemusik fremført af unge handicappede. Kort og godt: ungdommen underholdt de ældre.
Jeg nævner disse programpunkter for at lufte ideen om, at vi i Danmark skulle forny formen for vore pensionistkurser.
Dette finske kursus rummede nemlig godt 400 deltagere.
Så kunne vi måske få afviklet den lange venteliste. Programmet var i hvert fald så afvekslende, at sprogproblemerne var mindre.
Kristian Fløj-Jensen
medlem af DLF's hovedstyrelse
Veterandage i Finland
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.