Version 2 af lov 409?

For nylig deltog jeg i et møde på en skole, hvor en lærer fortalte skolelederen, at det var blevet svært med teamsamarbejde med kollegerne omkring klassen. For når hun afsluttede sin undervisning, var flere kolleger ude at undervise eller på SFO’en, og andre dage var det lige omvendt. Lov 409 med mere undervisning til lærerne og fast arbejdstid giver ingen fleksibilitet. Det var lederen enig i, og han sagde henvendt til mig, om der ikke var brug for en version 2 af lov 409. Der er snart overenskomstforhandlinger, så det lå lige for. Det kunne jeg svare klart og tydeligt nej til.

Skal vi som organisation lappe på et lovindgreb, der i den grad har tromlet lærerne ned? Ikke tale om! Vi vil meget gerne tale med arbejdsgiverne om arbejdstid ved OK 15, men så må de rydde brættet og være med til at tænke nyt. Vi kan begynde med at aftale et maksimalt undervisningstimetal og aftale, at der skal tages hensyn til lærere, der ved siden af undervisningen varetager andre arbejdsopgaver.

Alt for mange lærere har fået så mange opgaver, at de har svært ved at få enderne til at nå sammen.

Det er ikke kun lov 409, men også de seneste års massive reduktion i lærerstaben, der presser skolerne. Samtidig generer kommunerne under et milliardoverskud – og alligevel ser vi at 1/3 af kommunerne er på sparekurs i budgetterne 2015.

De nuværende arbejdstidsforhold er så meget præget af tidligere tiders industritankegang, at man må tage sig til hovedet! Et KL-argument op til overenskomstforhandlingerne i 2013 var, at der var brug for mere fleksibilitet og plads til ledelse. Det er i den virkelige verden alene blevet til langt flere undervisningstimer til lærerne. Det var selvfølgelig også masterplanen, men tiden til alt andet er blevet reduceret til ukendelighed. Lærerne opgaveoversigter er uklare, og indeholder bare en oplistninger af opgaver. Mange opgaver søges løst i alt hast eller nås ikke. Det kan jo i det lange løb kun gå ud over kvaliteten. Man bliver helt bekymret for undervisningsministerens realitetssans, når hun negligerer, at et stort flertal af lærerne i en undersøgelse svarer, at de forringede forhold går ud over undervisningsdifferentieringen, at undervisningen bliver mere lærerbogsstyret, og at der bliver færre skriftlige opgaver. ”Der er tid nok”, messer hun. Hun skal for alt i verden fremmane en succes – også for hendes egen politiske overlevelses skyld.

Beskæmmende er det, at regeringen afviser at undersøge forholdene i et samarbejde med lærerforeningen. Det lugter langt væk af, at sandheden er ilde hørt.

Henrik Poulsen

hovedstyrelsesmedlem