Hvor er det beskæmmende og trist at læse Anders Bondo opremse en masse initiativer, som DLF er med i (Folkeskolen nummer 2), uden at indrømme, at faget idræt ganske enkelt også hos vores egen fagforening er et lavstatusfag, som der kun kastes spot på ved de berømte skåltaler.
Som tidligere medlem af bestyrelsen for Danmarks Idrætslærerforening kan jeg kun tilslutte mig Ane Sofie Andersen Hjorts ønsketænkning om, hvor dejligt det ville være at se det, der burde være min fagforening, være bannerfører - også for faget idræt. Men ak, jeg tror, rigtig mange idrætsforeninger omkring mange skoler oplever, at man bevidst satser på, at det lokale idrætsliv løfter det idrætslige i området, for det er ikke just DLF, der gør noget for og ved dette fag. Genlæs den gamle rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der var der da elementer, der konstruktivt kunne arbejdes med - men tavsheden og den ikke-tilstedeværende interesse for faget er voldsomt larmende.
Vedrørende læserbrev om idræt og DLF
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.