Valget og folkeskolen

Danmark er et af verdens rigeste lande. Statsministeren bedyrer i sin åbningstale til Folketinget, at det går rigtig godt i Danmark. Der er skattelettelser til de fleste - Danmark er i den økonomiske superliga - toptunet til fortsat økonomisk vækst.

Alligevel har regeringen sat kommunerne på skrump og den offentlige velfærd under pres. Der er ikke råd til efterløn, og kontanthjælpen indskrænkes for de dårligst stillede.

Alle taler om, at uddannelse er vigtig - og afgørende for Danmarks fremtid.

Alligevel skærer kommunerne på skolebudgetterne, så skolebygningerne forfalder, specialundervisningen indskrænkes, og klassekvotienterne stiger. Kommunerne har opgjort, at der mangler milliarder for blot at kunne vedligeholde og gennemføre en nødtørftig modernisering af skolens lokaler og faglokaler. Hele vejen rundt gælder det, at langt de fleste skolebygninger er nedslidte og ikke lever op til de krav, moderne undervisning og uddannelse kræver. Forhold, som påvirker folkeskolens 600.000 brugere dagligt, men kendsgerninger, som tilsyneladende ikke optager ministeriet synderligt.

Til gengæld har Undervisningsministeriet, Tørnæs og Haarder skamredet Pisa, nedgjort den danske folkeskole og fremhævet de finske læseresultater. Men de glemmer, at Finland har en femårig læreruddannelse og ikke bruger kontrollerende, nationale test. Til gengæld bakker politikerne op om lærerne og deres skole, som derfor har en høj status i samfundet. Der er som regel højst 22 elever i klasserne, som hver dag får nærende kost i en skolekantine. Se det burde være et reformprogram for Danmark.

Desværre er den nuværende regerings opskrift på en bedre skole: test over test, mere kontrol og flere nedskæringer. Og det i et af verdens rigeste lande.

Tænk lige på det den 15. november.