Valg som skueproces

Henrik Billehøj mener i oktobernummeret af Undervisere, at Niels Christian Sauer giver et misvisende billede af valgsituationen fra sidste hovedstyrelsesvalg, når han kritiserer kampen for at få valgt lokale repræsentanter.

Billehøj ser intet galt i, at mange lytter til de råd, de får fra de folk, de selv har valgt til at varetage deres interesser - og det er vel også svært.

Men at de, der er valgt som medlemmernes repræsentanter i lokale bestyrelser, sætter sig ned og beslutter, hvordan de skal få medlemmerne til at vælge den person, de er blevet enige om bør vælges - det giver en form for ringslutning i begrebet »de folk, de selv har valgt«.

Det er meget vanskeligt for tillidsmænd at rådgive kolleger og indsamle stemmesedler, hvis det er aftalt, at de skal føre en massiv kampagne for én af de opstillede. Yderligere sker der det, når den lokale kredsstyrelse begrunder opbakningen til en kandidat med geografien, at debatten om fagforeningspolitik kortsluttes. For en sådan kandidat har ingen interesse i at udtale sig om noget, som nogen kan være uenig i - derfor får diskussionen trange kår.

Under alle omstændigheder er det da dumt at ofre tid og penge på urafstemning, hvis det alligevel munder ud i, at de lokale styrelser udpeger repræsentanter til hovedstyrelsen.

Det er urimeligt at lade, som om alt kritisabelt ved sidste valg stammede fra én fejl på én skole. Hvis al rådgivning og vejledning fra de mennesker, der lokalt styrer valget, er planlagt efter at få en bestemt person valgt efter geografiske kriterier, bliver det vanskeligt at følge Hørups råd og dele sig ind efter anskuelse.

Herved kan man - uden at overtræde nogen regler - gøre valget af hovedstyrelsesmedlemmer til en skueproces. Og det er noget andet end uskyldig rådgivning.