Børnehaveklasselederne holder tiårsjubilæum - et jubilæum, der markerer, at børnehaveklasseledernes krav endnu en gang ikke er blevet tilgodeset ved DLF's kongres.
Sådan kunne man læse i Folkeskolen nummer 41.
Og det er utroligt.
Børnehaveklasseledernes omregningsfaktor er 1,3, hvilket groft sagt giver 0,3 timers forberedelse til hver undervisningstime. - Lærernes er vist nok lidt anderledes - også de lærere, som børnehaveklasselederne forbereder sig sammen med til de fælles undervisningstimer i den samordnede indskoling.
Forberedelsestiden er åbenbart et ømt punkt, som kongressen ikke så gerne vil have omtalt ved denne overenskomst. Så børnehaveklasselederne må atter se sig kørt ud på et sidespor - ikke af Kommunernes Landsforening ved en overenskomstforhandling, men af DLF - for tiende gang!
Solidaritet?
I øvrigt en stor ros til børnehaveklasseledernes repræsentanter ved kongressen, som virkelig gjorde en ihærdig indsats for at blive hørt.
Bjarne Thygesen
børnehaveklasseleder, Gram Skole
Utroligt!
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.