Usexet branding

Hvor bliver man uddannet til gode og meningsfulde job som lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver, ingeniør? Jeg tror, rigtig mange unge er i tvivl. Folketinget har besluttet, at det skal foregå på en uddannelsesinstitution, der har fået det mundrette navn professionshøjskole.

Den noget usexede branding af de mellemlange videregående uddannelser med navne som centre for videregående uddannelser og nu professionshøjskoler - sammenholdt med det større udbud af universitetsuddannelser - tror jeg medvirker til den vigende søgning til de mellemlange videregående uddannelser.

Det er vigtigt, at de nye regionale professionshøjskoler kommer godt fra start. De skal uddanne til væsentlige job inden for vitale offentlige velfærdsområder, medvirke til vidensformidling i de fem regioner og stå for en stor del af efter- og videreuddannelsesvirksomheden. Samtidig har uddannelserne en afgørende betydning for, at 50 procent af de unge i 2015 gennemfører en videregående uddannelse.

I loven om professionsskoler er begrebet University College nævnt. Et begreb, som kan oversættes til faguniversitet. Navnet vil næppe genere de »rigtige« universiteter, da de i de senere år har oplevet en stærkt stigende søgning.

Der er også brug for et styrket samarbejde mellem professionsuddannelserne og universiteterne om forskning og udvikling, om udvikling af nye uddannelser og vilkårene for at udbyde dem og om meritreglerne mellem uddannelserne.

Men først skal undervisningsministeren og forligspartierne finde et andet navn til professionshøjskolerne. Jeg foreslår, at de skal hedde faguniversiteter.