Upraktiske råd

Ret underholdende, som i Folkeskolen nummer 19 med 30 upraktiske råd, når alvorlige emner vrides en omgang og stilles på hovedet. Det kan man vistnok blive berømt på. Rådene vil sikkert give genlyd i debatten omkring den invalide folkeskole. Skolen skal først og fremmest være konserverende for den kulturelle arv og altså ikke puste sig op som kulturel nyskabende. For der foreligger jo en kulturel arv. Og folkeskolen er den første - og for nogens vedkommende eneste - instans, der har til opgave at holde denne arv fast i erindringen. Derfor er det nødvendigt, at kundskaber i et vist omfang skal læres udenad. Det har Thomas Aastrup Rømer ret i, omend han vist begrunder nødvendigheden af udenadslæren anderledes. Men politikerne har selvfølgelig ret til at stille mål og delmål og udforme læseplaner for den offentlige skole, som det offentlige betaler til. Den almindelige skoledebat viser, at pædagoger har alt for mange særin­teresser for, hvad de vil med skolen og med børnene, til at sådan noget kan overlades til dem. At lærerne ikke skal fortolke H.C. Andersen, men stille sig tilfreds med, hvad eleverne selv får ud af hans tekster, har ikke noget med skole at gøre. Det er læreren, der fortolker eller leder til fortolkning på grundlag af den kulturelle baggrund, som læreren må formodes at være inde i. Først derefter kan eleverne - længe efter at have forladt skolen - opponere mod lærerens fortolkning.

Forkortet af redaktionen