Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Unge vælger sundere

Unge 14-15 årige ryger mindre, drikker mindre og færre prøver hash. Fortællingen er livsvigtig for når de unge hører den nedsætter de forbruget af tobak, alkohol og hash endnu mere.

Frank Bornakke
Start debatten
7. juni 2017, kl. 09:04

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Unge bliver mere sunde

Mange tror fejlagtigt at unge i dag lever mere usundt end tidligere. Men i virkeligheden ryger de mindre, drikker mindre alkohol og spiser sundere. Det kriminalpræventive råd har undersøgt de 14-15-åriges risikoadfærd i forhold til tobak, alkohol og hash. På alle felter viser det sig at unge i 2016 tog langt mere fornuftige valg end i 2005 og i 2010.

Fortæl den gode historie om unges sundhed

Det er super vigtigt at fortælle historien om at det går godt med de unges sundhed af to grunde. For det første fordi det er en rigtig positiv historie, som de fleste unge ikke engang selv kender. For det andet fordi historien virker selvforstærkende, så når unge hører, at andre unge vælger en sundere vej, vil de også være en del af trenden.

Unge spiser sundere

På to væsentlige punkter spiser børn og unge sundere end for 10-15 år. De får mindre sukker og mere fuldkorn ifølge DTU fødevareinstituttet, der har fuldt 3.000 børn og unges kostvaner fra 2000 til 2013.

Unge får langt mere fuldkorn fra kosten i dag end tidligere. Det er fordi mange produkter indeholder mere fuldkorn end tidligere, og fordi børn og unge spiser mere havregryn og rugbrød, som bidrager med mere end halvdelen af det fuldkorn børn og unge spiser.

I aldersgruppen fra 4-17 år er der sket et markant fald i sukkerforbruget. Det er især brugen af sukkersødede drikke, som de drikker mindre af. Forbruget af sukkersødede drikke er faldet med 12% i perioden 2005 til 2013.

Udviklingen i overvægten blandt børn og unge er også stagneret i de sidste 10-15 år, og det skyldes sandsynligvis sundere kostvaner og måske også mere motion.

Unge tror at andre unge lever mere risikofyldt

Unge har en tro på at andre unge lever mere risikofyldt i forhold til brug af alkohol og tobak. Det har Flemming Balvig dokumenteret med Ringstedsforsøget. Forsøget viste at mange unge troede at andre unge levede mere risikofyldt i forhold til blandt andet alkohol, tobak og hash end de i virkeligheden gjorde. Når de unge fik at vide, hvor lidt gennemsnittet af unge udsatte sig selv for af risikofyldt adfærd, nedsatte de også selv at deres risikofyldte adfærd. Det er et enkelt forsøg der viser hvordan viden giver mere sundhed.

Derfor vælger unge mere sundt

De unge har en højere grad af selvdisciplin og selvkontrol i forhold til deres fremtid. De er mere orienteret på fremtiden og ser på de langsigtede konsekvenser af deres handlinger og undgår derfor risikobetonet adfærd som tobak, alkohol og hash. Det giver Det Kriminalpræventive Råd udtryk for i deres rapport, Ungdomsundersøgelser 2016.

De unges selvdisciplin må jo så stamme fra summen af de regler og den viden, vi som samfund og enkeltindivider giver dem. Så det nytter altså at arbejde med de unges livsstil.

Principper for sundhedsformidling

Selv om unge er på vej til mere sundhed er der i høj grad stadig plads til at give dem mere viden. For at formidle sundhedsviden er her nogle vigtige principper.

  1. De unge skal selv vælge. Som voksne kan vi være med til at fortælle om fordele ved at tage de sunde valg og støtte dem i at nå deres mål, men vi skal aldrig stå med løftede pegefingre.
  2. De skal have saglig viden fra Sundhedsstyrelsen og andre troværdige kilder, så de kan tage deres sundhedsvalg på et oplyst grundlag.
  3. I deres proces med at gennemføre en sundere livsstil kan vi støtte dem, så de f.eks. ikke falder for diverse slankekures usunde fokusering på mad og kalorietælling.
  4. Det gælder også om at de sætter små og realistiske mål for deres sundhed. Det er altid bedre med en lille sejr fremfor at sætte et for stort mål der mislykkedes. For det handler i høj grad om, at de får positive erfaringer med selv at styre deres sundhed.

Jeg har aldrig tænkt på at cigaretter er skadelige

Som underviser mødte jeg på et tidspunkt en velfungerende pige på 18 år der røg, og som hævdede at hun aldrig tidligere havde hørt om at rygning var sundhedsskadeligt. Som hun sagde: ”Det er sjovt, men jeg har aldrig før tænkt på at cigaretter er skadelige, jeg har bare tænkt på at de er dyre.”

Ovenstående pige er kun en ud af mange som i høj grad mangler en grundlæggende viden om deres egen sundhed. Så længe der er unge 14-15-årige der ryger, drikker alkohol og bliver svært overvægtige, har vi som samfund en pligt til at handle på det. Den mest effektive måde er at skoler prioriterer undervisning i sundhed højere, så vi ikke fortsat har elever der forlader grundskolen som analfabeter i forhold til deres egen sundhed. Og de unge vil gerne.

Af Frank Bornakke – underviser og foredragsholder i sundhedskultur.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Unge vælger sundere

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS