Undervisning på modersmål

Vor nye undervisningsminister er kommet med et forslag om at afskaffe den modersmålsundervisning, der i dag eksisterer som et frivilligt tilbud til tosprogede elever i de enkelte kommuner. Eleverne kan ikke godt nok dansk, og derfor skal alle resurser nu sættes ind på at lære dem det. Det er en forståelig reaktion, der er i tråd med de gængse holdninger i den offentlige debat. Men det er ikke den rette vej. Størstedelen af al nyere forskning, både dansk og udenlandsk, peger på, at en forudsætning for at kunne lære et andet sprog er, at man har opnået et vist niveau på sit modersmål. Læse- og skrivefærdigheder på modersmålet fremmer udviklingen af tilsvarende færdigheder på andetsproget. Derfor burde man ikke bare give eleverne mulighed for at blive undervist i deres modersmål - de burde undervises via deres modersmål i visse fag, så de kan udvikle et sprogligt niveau, der er højt nok til at kunne fungere som støtte i tilegnelsen af det danske sprog. På den måde ville man kunne opnå de resultater, man higer efter med de tosprogede elevers danskkundskaber. Samtidig ville man foregribe de psykologiske, emotionelle og sociale konsekvenser, det skaber, at elevernes modersmål med dertil knyttet begrebs- og erfaringsverden afvises og anses som værdiløst. Jeg har i hvert fald svært ved at se, hvordan det skal føre til øget integration. Hvor ville det dog være dejligt, hvis vi fik en undervisningsminister, der gad ulejlige sig med at ty til forskning og velfunderede kilder, når hun skulle fremkomme med et forslag til ændringer. I stedet får vi et usagligt, populistisk forslag, der i sig selv spænder ben for den ønskede udvikling.

Maya Hagemann

Hvidovre