Undervises der i kulturfagsprøver på læreruddannelsen?

Jeg har i disse uger fornøjelsen af to tredjeårspraktikanter i mine udskolingsklasser. Den første uge er gået med, at de observerer undervisnigen i ottende og niende klasse.

Stor var min undren, da de efterfølgende fortalte, at de var overrasket over, hvor meget problemstillinger, kildearbejdet og metodikkerne fyldte i undervisningen. Det var de ikke vant til fra deres undervisning på unddannelsen, hvor man ikke umiddelbart havde fokus på prøverne.

Der er mere på spil end kildekritik.

Det vil være en udpræget fordel for de studerende, hvis de kendte til de nye prøveformer, fordi metoderne kan ses afspejlet helt ned i mellemtrinet og har fået en anseelig vægtning i udskolingen.

I og med at de studerende typisk har en pædagogisk/ didkatisk problemstilling, de skal undersøge, kunne alene tilgangen til kilder og problemstillinger være et undersøgelsesfelt i sig selv. Hvilket læringsyn, dannelsessyn m.m. ligge der i disse måder at gå til fagstoffet på?

Det handler ikke længere bare om, hvorvidt kildekritik er indskrænket til kildens troværdighed. Det er mere end det. Meget mere. Og det må absolut ikke være let for en nyuddannet udskolingslærer at sætte sig ind i prøvernes kompleksitet. Man kommer langt med erfarne kolleger, men den forudgående grundforståelse bør være på plads.

Så hermed mit spørgsmål til jer derude, hvor I end måtte læse dette:

Undervises der kun i begræset omfang indholdet i selve kulturfagene, herunder prøverne og den omfattende forberedelse til disse, på læreruddannelserne?

Jeg har før henvist til Søren Rønhedes artikel, "”Historieundervisningens veje og vildveje”, hvor fagets indhold og undervisningen drøftes, men andre indlæg kunne måske oplyse mig yderligere. Hvis man har en viden herom, må man gerne give et indspark. På forhånd tak.

God dag til jer.