Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Undervisermodellen

Niels Christian Sauer
Start debatten
5. november 1998, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Til forsvar for den københavnske 'undervisermodel' for ny løn anfører Jan Trojaborg i Folkeskolen nummer 44, at de københavnske klasselærere og børnehaveklasseledere får et månedligt tillæg på 289 kroner. Men det er faktisk mindre end en femtedel af bibliotekarernes tillæg, godt en femtedel af skoleudviklingsmedarbejdernes tillæg og knap en tredjedel af det tillæg, funktionslærerne ved specialcentrene får. Til gengæld er det præcis 289 kroner mere om måneden end det ikke-eksisterende tillæg for undervisning i normalklasser i et fuldt skema, der for eksempel kan se sådan ud: Matematik og engelsk og kristendom i sjette, matematik og natur/ teknik i anden, musik, billedkunst, og kristendom i første og anden. Dagligt arbejde med 75 børn i 23 almindelige undervisningstimer om ugen med deltagelse i to kerneteam og dertil hørende skole-hjemarbejde. Alt i alt måske skolens mest krævende jobprofil og ikke en rød reje i tillæg.

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Det nytter desværre ikke, at Trojaborg slår syv kors for sig: 'Undervisermodellen' i hans version betyder i praksis, at jo mere du underviser, jo mindre får du i løn. Undervisningen i klasserne er på vej til at blive skolens lavstatusjob. Incitamentstrukturen undergraver selve kerneydelsen.

Videre afviser Trojaborg, at arbejdsgivernes krav om reduktion af forberedelsestiden betyder, at de, der i dag underviser mest, vil blive pålagt mest ekstra arbejde. De skal ganske vist undervise mere, men til gengæld skal de forberede sig mindre, hedder det. 'Der vil således ikke blive tale om mere, men om ringere arbejde', fastslår Trojaborg, og det vender han sig imod.

Hverken arbejdsgiverne eller Trojaborg synes at indse, at det for det første er en frækhed uden lige at kræve mest ekstra undervisning af de lærere, der i forvejen underviser mest; for det andet at lærere almindeligvis forbereder sig så meget som nødvendigt for at få undervisningen til at fungere, hverken mere eller mindre. Mere undervisning betyder mere forberedelse, sådan er skolen. Det er så banalt, så det næsten gør ondt.

Hvordan er det dog kommet dertil, at det skal være nødvendigt at sige sådan noget?

Niels Christian Sauer

Karlebo

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Undervisermodellen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS