Ukorrekte oplysninger om Grønland

NPå folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk læste jeg en artikel af Karen Ravn med titlen 'Det faglige niveau i grønlandske folkeskoler for lavt'.

Jeg har bemærket, at hun har hentet sine oplysninger fra en artikel i fagbladet 'Gymnasieskolen'.

Det er rigtigt, at vi i den grønlandske folkeskole lider af stor mangel på uddannede lærere, og det giver naturligvis, sammen med de alvorlige sociale problemer, der er mange steder i Grønland, store problemer med at leve op til de faglige krav, der er i lovgivningen.

Men det berettiger ikke til, at gymnasielærere mod bedre vidende giver ukorrekte oplysninger til deres kolleger og er medvirkende til, at lærersituationen måske bliver yderligere forværret.

Det er sådan i den grønlandske folkeskoleforordning, at danske børn er sikret modersmålsundervisning i dansk, men det er også rigtigt, at de dansksprogede børn nu går i klasser integreret med de grønlandske børn.

Morten Rødgaard Jensen skriver om sin søn, at han i 1. klasse ikke har modtaget danskundervisning i fem uger. Jeg skal gøre opmærksom på, at 1. klasse i Grønland svarer til børnehaveklassen, og at der ifølge den nugældende lov ikke skal foregå fagdelt undervisning i børnehaveklassen.

Jeg har, siden gymnasieuddannelsen begyndte i Grønland, som rådgivningslærer haft et indgående samarbejde med gymnasiet i Qaqortoq vedrørende niveauet for de elever, som vi sender dertil fra folkeskolen. Sært nok har vi altid været enige om, at nogle er dygtigere end andre. Vi har altid talt om nogle indsatsområder, som burde styrkes. Men der har faktisk været enighed om, at niveauet stort set er rigtigt.

En del af vore elever vælger også at tage på efterskole i Danmark. Men det handler lige så meget om, at de vil modnes, inden de skal på for eksempel gymnasiet. Men det er da ikke en god idé for alle.

I artiklen skrives der om, at grønlandske lærere har et katastrofalt højt fravær. Mig bekendt føres der ikke en etnisk statistik over fravær blandt lærerne i Grønland. Jeg har kun været her i 31 år, men tør godt udtale, at fraværet her ikke er anderledes end i Danmark.

I artiklen i 'Gymnasieskolen' står der også, at man i Grønland kan blive lærer per brevkursus uden overhovedet at komme på seminariet. Dette er direkte usandt.

Vi har brug for mange lærere i Grønland. Og jeg synes, det er vigtigt at slå fast, at det er spændende og udfordrende; men det er altså anderledes end at være lærer i Danmark. Måske er problemet for de uheldige gymnasielærere, at de havde troet, at de bare kunne flytte et lille stykke Danmark til Grønland, og så regnet med, at Grønland ville indrette sig efter dem. Hvad er det nu, man kalder det?

Paul Raahauge

Nanortalik