Ufaglig faglighed

I redegørelsen om en ny læreruddannelse står, at »læreruddannelsen skal uddanne lærere, der kan varetage det ansvarsfulde hverv at undervise elever på en måde, så undervisningen tilgodeser alle, både bogligt stærke og svage elever, og medvirke til at fremme elevernes alsidige personlige udvikling og trivsel«.

Ministeren ønsker et stærkt og tidssvarende indhold i uddannelsen. Fagligheden skal styrkes ved en opprioritering af de naturvidenskabelige og de humanistiske fag, mod at de praktisk-musiske reduceres.

Der afsløres et afgrundsdybt ukendskab til de fag, der nu må årelades for at give plads til en kortsigtet ideologisk prioritering af fagene.

Billedkunst er et sprogfag og et udtryksfag.

Hvor er ambitionerne fra Fælles Mål? Hvor er fagligheden? Hvem skal kvalificeret tage sig af undervisning af de børn, der i stigende grad lever i et billedsamfund? Skal eleverne ikke gøres bekendt med kunstens og samfundets billeder? Skal de ikke arbejde med billeder selv?

At begrunde reduceringen af timetallet i læreruddannelsen med, »at billedkunstlærere som alle andre lærere vil formå at opkvalificere sig løbende«, som undervisningsministeren er citeret for på Folkeskolen.dk, er jo det samme som at sige, at ingen behøver uddannelse i det, de skal undervise i. En opkvalificering forudsætter dog, at der som udgangspunkt er sket en kvalificering.

Vi har set et billede på de visioner, ministeren har for udvikling af folkeskolen. Desværre lever det ikke op til hverken alsidighedskravet eller faglighedskravet.

Måske er jeg belastet af mit kendskab til fagets muligheder, men ud fra en faglig vurdering vil jeg ikke give nogen høj karakter for hverken den kunstneriske fremførelse eller indholdet.

Det kan og skal gøres bedre.