Udviklingen skal vendes

Folkeskolens helhed: det faglige, det socialiserende og det demokratisk dannende, er ikke længere en helhed, som er indiskutabel her i landet.

I de seneste 15 års samfundsudvikling har styringen af økonomien haft topprioritet. Det har kostet i forhold til demokratiopfattelsen og medbestemmelsen på alle niveauer. Det politiske flertal har ment, at for meget demokrati koster på effektiviteten.

I folkeskolen er der givet køb på fællesskabet til fordel for øget fokus på individualisering og på det elitære. Den elitære tilgang er aktuelt under udfoldelse i mange kommuner. Det fællesskabs-skabende og demokratiske i folkeskolens praksis forlanges fra politisk hold nedprioriteret - direkte og indirekte.

Gennem de senere år har magthaverne gjort meget for at sætte læreren i skammekrogen.

Det har resulteret i, at folkeskolen ikke forbindes med »god karma«.

For få vil uddanne sig til lærere, og for mange forsvinder fra folkeskolen. Udviklingen skal vendes.

Det er tiltrængt, at DLF nu har påbegyndt en debat om folkeskolens fremtid, så vi kan sikre, at »barnet ikke smides ud med badevandet«.

Det er afgørende, at vi som lærerprofession mere markant italesætter, hvilke perspektiver vi ser, hvis hensynet til økonomisk styring sætter den demokratiske tradition i folkeskolen (og i samfundet) skakmat.