Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Udstilling som led i evaluering

"Udstillingen er lavet af eleverne selv. Målet er ikke en perfekt udstilling, men derimod at lade eleverne vise deres arbejde"

Shamirra Aisinger
Start debatten
12. marts 2016, kl. 09:12

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Et område, vi har fokuseret meget på i vores 5. klasse i år, er at gøre eleverne selvhjulpne i værkstedet. De skal vænnes til at hjælpe og instruere hinanden og spørge hinanden om hjælp. Hver elev skal have et godt kendskab til værktøj, materialer og arbejdsgange.

Små ideer og fif til sløjdlærere om overskuelige måder at inddrage håndarbejde Eller enkle sløjdideer til håndarbejdslærerne. Shamirra Aisinger er uddannet med linjefag i både sløjd og håndarbejde i 2003. Hun underviser på Uglegårdsskolen i Solrød, hvor hun har været med til de allerførste forsøg med at skabe et nyt fag af sløjd og håndarbejde. I denne blog vil hun give inspiration videre fra de kurser hun tager, fortælle fra sine egne projekter, invitere kolleger til at fortælle om deres projekter og give enkle ideer videre fra hjemmeværkstedet.

For hver ny opgave skrives en arbejdsseddel i deres portfoliomappe, så de selv kan orientere sig i arbejdsgangene. Her navngives også værktøjer og materialer. Ind imellem, når nye værktøjer introduceres, er der billeder af værktøjet på arbejdssedlen.

Ved spørgsmål om “Hvad skal jeg nu?”, kan vi henvise til portfoliomappen. Ved spørgsmål om “Hvor er lædernålene?” eller “Hvilken fil skal jeg bruge?” henvises til de elever, der er i gang med samme arbejdsproces.

Det lyder banalt, men hvis man er konsekvent med det, indtil eleverne kommer ind i vanen, frigiver det så meget tid til at hjælpe de elever, der har svært ved det, og de elever, der ønsker at lave noget særlig kompliceret.

(bill2.filekniv)

Vi har igen i år lavet knivskæfter og knivskeder med 5. klasse. Arbejdsgangen er den samme, som jeg har beskrevet i tidligere blogindlæg (Knivskæfter og læderskeder). I år har vi dog lavet knivskederne af kernelæder efter et mere eller mindre fast mønster.

(bill3.syl&tråd7)

Allerede fra starten af knivprojektet informeredes eleverne om, at projektet ville munde ud i en udstilling i glasmontrerne i læringscentret.

Udstillingen er lavet af eleverne selv. Målet er ikke en perfekt udstilling, men derimod at lade eleverne vise deres arbejde, både deres færdige knive, men også processen i form af de materialer og værktøjer, de har lært at bruge undervejs.

(bill4.elevudstilling)

Vi startede med en fælles brainstorm på tavlen. Mens alle anvendte værktøjer og materialer blev navngivet og skrevet op på tavlen, talte vi om processen med at lave såvel knive som knivskeder, og hvordan de forskellige værktøjer og materialer anvendes. På den måde hører alle elever også om de særlige teknikker, som kun nogle af eleverne har brugt.

(bill5. tavlen)

Herefter skulle eleverne finde alle tingene i værkstedet og lægge dem i orden i forhold til den arbejdsgang, de har været brugt i. Sidst skulle de blive enige om, hvordan det hele skulle vises frem i montrerne, så det gav mening for beskueren.

(bill6. med værktøj16)

Ligesom i vores sidste knivprojekt har eleverne lavet moodboards som led i designprocessen. Et par af deres moodboards er også med i udstillingen, men ikke alle, da de ikke egner sig til udstilling i en fritstående glasmontre.

(bill7. med moodboard10)

(bill.8 montrer23)

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Udstilling som led i evaluering

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS