Uden praktisk dannelse - ingen lyst til erhvervsuddannelse.

På altinget.dk d. 13. februar skrev jeg et indlæg omhandlende hvor vigtigt det er, ikke kun at snakke praktisk undervisning på mellemtrinnet og i udskolingen. Hele skolen skal med. Fordi det er blevet vores ansvar, at lære eleverne praktisk dannelse. Mange lærer det ikke hjemme.

“Jeg underviste engang en pige i dansk og i håndværk og design. I dansk var hun usikker. I håndværk og design bestemt ikke. Dér havde hun gåpåmod, var nysgerrig og var ikke bange for at lave fejl. Hun kunne vælge værktøj og materialer, og havde forstand på de forskellige teknikker.

Nogen vil tænke, at hun har haft en god læremester. Svaret er ja: hendes mor, hendes far og mig. For fortjenesten er ikke kun min. Pigen er vokset op i et hjem, hvor der er et fællesskab omkring at arbejde med hænderne, uanset hvilke projekter der sættes i gang. Den praktiske dannelse har været en naturlig del af hende opvækst.

Men elever med praktiske dannelse, er ved at være en uddød race i folkeskolen. Det ser jeg dagligt:

• Når elever i indskolingen ikke kan klippe med en saks, binde knuder eller lyne deres flyverdragt op.
• Når elever i 4. klasse ikke ved, hvad en hammer er, eller hvor deres tøj kommer fra.
• Når elever i 6. klasse ikke ved, hvad en omelet er, aldrig har vasket op før, og aldrig har været med til at lave mad.
• Når 8.klasses elever forsøger at lave en bil i deres projektopgave, men har limet hjul på paprør, der er limet på bilen, og dermed selv har forhindret den i at gøre dét en bil gør: køre.”

Det er blevet skolens ansvar. Både for udvikle den enkelte elevs praktiske dannelse, men også for at give dem langt flere mulighedere. For uden den praktiske dannelse, hvorfor skal eleverne så vælge en erhvervsuddannelse?

#Fil 1

Eksempel på praktisk dannelse på tværs. Simon fra 6. lærer Norah for 1. at lave en mus.