DR inviterer for tiden Danmark til fællessang. Baggrunden for programmet er den dystre realitet vi befinder os i pga. corona, hvor vi i må holde os hjemme hver for sig.
Jeg har her til aften – den 10.4. – set den seneste udsendelse. Kendte og almindelige danskere synger for – man bliver helt rørt. Og så er det tilladt også at danse til en perlerække af de allerbedste sange fra den fælles danske sangskat. Sloganet er: ”Når vi synger sammen, hører vi sammen”. Ikke mindst det gamle nummer af Tøsedrengene* kunne her til aften få hjertet til at banke og pulsen op hos undertegnede.
Statsmister Mette Frederiksen ønsker nu at åbne landet igen – på en forsigtig og kontrolleret måde. Det efterlader mange udfordringer for alle implicerede parter – hvordan skal det gå ikke mindst når skolerne åbner efter påske eller den efterfølgende uge.
* ”Ud under åben himmel”
Foråret er her og:
”(…) Nu smider jeg sjælens vintertøj – Jeg vil ud – Jeg vil ud – Ud på det dybe vand – Jeg vil ud – Derud hvor jeg bli'r svimmel – Jeg ved at jeg før– Var for rigtig – Jeg passede mig selv – Var forsigtig – Satsede halvt – Garderede alt – Var faldet til og havde valgt – Gaden er varm – Huden brænder – Løsner mit hår – Bløde hænder – Det tør indeni – Vinteren er forbi – Nu slipper jeg alting løs fordi – Jeg vil ud – Jeg vil ud – Ud på det dybe vand”
Ud under åben himmel
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.