Når man som skoleleder sidder med faglæreren og karakterlisterne er det et særligt øjeblik, hvor mange elementer af lærerarbejdet er i spil: Svarer min faglige vurdering af mine elevers niveau til den censors, som har andre referencer? Er jeg god nok? Hvordan kan censor ligge så meget højere/lavere i netop den ene besvarelse? Måske kan både censor og jeg vægte anderledes ved denne besvarelse?
Uoverensstemmelse af en vis størrelse giver anledning til en kollegial samtale mellem lærer og censor, og med et karakterkompromis efter en faglig drøftelse. I de senere par årtier har det for mange lærere været den eneste eksterne, faglige sparring, de har fået i den efteruddannelsesfattige skole.
Endelig betyder lærerens medvirken ved vurderingen, at det en sidste gang er muligt at give den enkelte elev en personlig, faglig evaluering - og ikke bare et tal.
Automatpiloterne i ministeriet har endnu engang affyret en beslutning, der viser, at det ikke længere handler om samspil mellem mennesker, men om tal.
Ud med læreren
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.