Uberettiget komma-kritik

I artiklen 'Komma-kaos truer' i forrige nummer af kritiserer Jørgen Brogård dels reglerne om det ny komma, dels den mekaniske metode til at sætte det ny komma som jeg beskrev i artiklen 'Nyt komma - nem metode' i nummer 28/29.

Om det førstnævnte emne, selve de nye kommaregler, siger Jørgen Brogård at de er så indviklede at man som lærer er nødt til at læse hele Dansk Sprognævns 79 sider store bog 'Sæt nyt komma' hvis man vil forstå reglerne. Det er en massiv overdrivelse. Hvis læreren i forvejen er fortrolig med reglerne for det traditionelle grammatiske komma, er det kun nødvendigt at læse seks af de 79 sider (side 20-25). På disse seks sider - hvoraf mere end halvdelen er eksempler - gennemgås den eneste afvigelse fra de traditionelle regler: udeladelse af komma foran ledsætninger (medmindre der er tale om nogle få specielle typer). Mere indviklet er det ikke.

Om det andet emne, den mekaniske metode, siger Jørgen Brogård blandt andet at den er ulogisk. Metodens første trin - der gælder helsætningskommaer - går ud på at sætte komma foran ordene 'og' og 'men' hvis disse skiller sætninger der ville kunne stå alene. Det er vanskeligt at se noget ulogisk i den fremgangsmåde - det er jo de to ord der med langt størst hyppighed bruges i positionen mellem to helsætninger inden for samme punktum.

Metodens andel den - der gælder ledsætningskommaer - går ud på i hver helsætning at finde en plads til adverbialet 'nemlig'. Hvis denne plads findes allerede mellem helsætningens første og andet adverbial, skal der ikke sættes noget komma i sætningen, men hvis 'nemlig'-pladsen først kan findes længere henne i sætningen, så skal der sættes komma foran det verbal der står nærmest foran denne plads. Ejheller her er det til at fåøje på noget 'ulogisk'. Det der sker, er jo bare at metoden udnytter forskellen i placering af sætningsadverbialer i hel- og ledsætning.

Jørgen Brogård bestrider endvidere at metoden skulle være nem. Heroverfor står den kendsgerning at elever på 6. klassetrin lærer at bruge metoden i løbet af fire lektioner.

Jørgen Brogård anfører endelig at metoden 'forhindrer en egentlig forståelse af kommateringen'. En sådan indvending ville med større ret kunne gøres gældende mod den af Jørgen Brogård foretrukne kryds og bolle-metode idet denne ikke muliggør den skelnen mellem helsætnings- og ledsætningskomma som tydeligt anskueliggøres af den ny metodes opdeling af kommateringen i to trin.

tidligere seminarielektor, Hørsholm