Uantageligt forslag

Da jeg i Folkeskolen nummer 10 så, hvad kursuskontoret kunne foreslå af ændringer til den hidtidige måde at »køre« seniorkurser på, og af hovedstyrelsesreferatet kunne læse, at Lone Mygind Møller havde nægtet at godkende den foreslåede form, kunne jeg kun give hende ret i, at sådan skulle de kurser ikke se ud.

Af samme referat fremgik, at Kristian Fløj-Jensen og jeg har fo­re­slået en delvis egenbetaling. Dette har vi gjort ud fra diskus­sioner på mange seniorkurser, hvor problem med manglende pladser ofte nåede frem til forslag som dette. På den måde håbede vi, at foreningens økonomi kunne klare flere kurser. Der var altså tale om en vis form for solidaritet. Men vi er aldrig blevet forelagt et udkast til forslag som det, der nu er taget af bordet.

Da jeg nu i Folkeskolen nummer 13 i læserbrev fra Birgit Fischer Jensen kan se, at man har opfattet referatet, som at Fløj-Jensen og jeg skulle have godkendt formen med to forskellige slags kurser, må jeg protestere og igen glæde mig over, at Lone Mygind Møller sagde fra.

To kurser af halvandet døgns og to af to et halvt døgns varighed giver i alt otte døgn, som ville kunne give fire kurser af hver to døgns varighed, samme længde som de hidtidige kurser. Hvordan man kan få en egenbetaling ind, så man måske kan hjælpe på DLFs økonomi, vil jeg gerne have ideer til. Jeg har foreslået, at man i solidaritetens navn kunne betale sin transport selv, hvilket man på kurserne ikke umiddelbart tænkte nej til, men jeg kan godt se det uretfærdige i, at nogle vil skulle betale meget og andre lidt afhængig af afstand til kursusstederne. Og så kan man måske også følge Henning Pedersen og bede DLF betale/give os fire kurser af hver to døgns varighed.

Jeg giver som sagt Lone Mygind Møller ret i hendes argumentation for at se forslaget fra kursuskontoret i den fremsatte form for uantageligt.