Trojaborg og den fælles fagforening

Jan Trojaborg er som formand for Københavns Lærerforening født medlem af DLF's hovedstyrelse, hvor han deltager i alle væsentlige diskussioner. Han har såmænd også på et hovedstyrelsesmøde den 18. september været med til at godkende foreningens politik om, at tillidsrepræsentanten ikke skal have udlagt aftalekompetence vedrørende lønforhandlinger. Hvorefter han går hjem og gør det modsatte. Men det er måske en af decentraliseringens generelle 'fordele', som vi også kender fra mange kommuner - at man kan sige ét og så gøre noget helt andet.

Niels Christian Sauer har i Folkeskolen nummer 44 på glimrende vis forklaret, hvordan Danmarks Lærerforening har fulgt med decentraliseringen og uden sværdslag opgivet den ene centrale bastion efter den anden. Heller ikke Trojaborg mente, at den centrale 1=1-sikring af forberedelsestiden var værd at kæmpe for ved sidste overenskomstafstemning. Og nu skal decentraliseringstempoet i DLF altså speedes op og ifølge Trojaborg og et snævert flertal i Københavns Lærerforenings bestyrelse også gælde lønområdet. Og hvis man alligevel ikke vil bruge den fælles fagforenings styrke til at kæmpe for noget, så kan man jo overveje, om en sådan fagforening overhovedet har en fremtid med Trojaborg. Hvis aftaler omkring arbejdstidsforhold og lønforhold alligevel er lagt ud til afgørelse hos den enkelte lærer og tillidsrepræsentant, hvem gider så betale 500 kroner til en fælles fagforening, for at hovedstyrelsesmedlemmer kan rende til møder og konferencer om tosprogsundervisning og 'klare mål'?

Peter Hess-Nielsen

medlem af DLF's hovedstyrelse