Trivielle postmodernister

Folkeskolens redaktør skylder læserne en forklaring på, hvorfor han i årets første nummer ofrer otte af bladets bedste sider på en gang fraseagtig, holdningsløs, amoralsk, postmodernistisk udskrab.

Det drejer sig om en slags dobbeltartikel med fællestitlen 'De nye børn' af Hanne Birgitte Jørgensen (er hun journalist eller har hun bare holdt mikrofonen?). Hovedkilderne til indholdet er en cand.psych., Dion Sommer, og en lektor Rasmussen fra Danmarks Lærerhøjskole.

Hovedsynspunktet er hørt før, og i fremtiden kommer vi til at høre ulideligt meget mere til det. Det går ud på, at lærerne ikke skal forsøge at lappe på elevernes opsplittede verden ved at skabe et fast værdisæt og en sammenhæng i børnenes liv. Herved gør læreren i virkeligheden børnene en bjørnetjeneste, mener lektor Rasmussen, 'for han lærer eleverne at leve i en verden, som ikke længere eksisterer'.

Så meget forandrer virkeligheden sig vel heller ikke, Rasmussen! Vi er alle bønder i hjertet, selv om bønderne har været en mere magtfuld samfundsgruppe.

Lektor Rasmussen fortsætter i fuld alvor: 'Man må gøre sig klart, at der er intet, som kan overføres fra lærer til elev. Eleverne vælger det, som har klangbund i dem selv'.

Hvilket er en flad, barbarisk og usand omskrivning af Grundtvigs universelle livsvisdom: 'Den har aldrig levet, der klog på det er blevet, han ej først havde kært'.

Postmodernisternes gyldne leveregel går ud på, at alt hvad man kan forhandle sig til rette om, er i orden. Problemet er bare, at det kan være problematisk at forhandle om moral.

Mener lektor Rasmussen også, at lærerne skal acceptere, at eleverne 'vælger det, der har klangbund i dem selv' som gyldig adfærdsnorm i for eksempel frikvartererne?

Det kan jeg ikke tro, Rasmussen! Lærerens rolle som social regulator, kulturel formidler og samtalepartner er så vigtig som nogensinde før!

Personligt synes jeg også, det er et problem med postmodernisternes hang til attituderelativisme og situationsbestemt identitetsdannelse.

Det er naturligvis ikke selve årsagen til mængden af forvirrede børn, rodløse unge, travle voksne og ensomme gamle. Men det fremmer den kulturelle og moralske depravation.

Det er i orden, at Folkeskolens læsere bliver gjort bekendt med, at der findes lektorer og universitetspsykologer, der har disse postmodernistiske og analytisk plausible synspunkter. Det er også helt i orden, at de må gå frit omkring og ytre sig om undervisningsmæssige og opdragelsesmæssige forhold. Men det er lige i overkanten med otte sider eksklusivt placeret i et blad, som jeg er med til at betale til.

Hvorfor, Thorkild Thejsen?

Erik Schmidt

Odense

Svar:

En af de store farer for enhver erhvervsgruppe er, at man blive så fastlåst i sine opfattelser, så de bliver til fordomme, og folkeskolens lærere har brug for provokationer for at holde sig professionelt vågne.

Da der med kort tids mellemrum udkom to bøger, som er skrevet af seriøst arbejdende 'iagttagere', fandt jeg det relevant at præsentere deres vurderinger og synspunkter. Jeg er helt tryg ved, at Folkeskolens læsere nok skal finde ud af at forholde sig kvalificeret til dem.

Thorkild Thejsen

redaktør