Tove Ditlevsen som tema

Forleden var jeg til et foredrag om Tove Ditlevsen. Det var med forfatteren, Jens Andersen, som har bla. har skrevet to bøger om Tove. I dag fandt jeg hendes novellesamling " En æggesnaps" i skolens bogdepot, hvor den har stået i mange år og det må være et tegn til at skrive lidt om hende.

Jeg har læst Tove Ditlevsen på egen hånd i længe og hun har fulgt mig i mange år, selvom vi ikke har været på jorden på samme tid.

For mange år siden begyndte jeg at bruge den korte novelle "Barnet og Manden", når jeg startede dansk op på Grundforløb SOSU. Jeg ved den bliver brugt meget i Folkeskolen, men jeg har endnu til gode at møde en elev her, der har læst den før, så det er en helt ny oplevelse for dem.

Efterhånden udvidede jeg mit Tove Ditlevsen koncept til at være et lille "danskopstartstema", og tilføjede introduktion til hende med lidt hjælp fra Mick Øgendahl, brevkassenoter, noget lyrik, noveller osv. Efter hvert forløb har det eneste faste været at slutte af med at skrive et mindeord/nekrolog om Tove Ditlevsen.

Jeg har eksperimenteret ved at sætte Tessa mod Tove, hvilket også kunne noget. Vi har set "Tove I stykker", vi har digtet og samlet klippedigte, hørt podcasts og alt muligt andet.

For mig er det altid en oplevelse at møde Tove Ditlevsen sammen med eleverne. Der sker et eller andet, når man læser hende, som man ikke får andre steder. Hun var egentlig ret usympatisk på mange områder, men der er noget i hendes værker der taler til os alle. i hvertfald de fleste kvinder (postulerer jeg her). Det understregede jeg også i det efterfølgende interview jeg blev udsat for. Tove kan være sjov, tragisk, sårbar og usympatisk i en og samme tekst.

Når eleverne nærmer sig slutningen på hovedforløbet eller jeg møder dem i deres praksis, så kan de huske Tove Ditlevsen. Nogle gange sender de mig billeder af "Toveoplevelser" fra aviser, teatre eller hvor de er stødt på hende, og så er det en dejlig tanke at vi har været på den tur sammen. Jeg kan ærlig talt ikke huske eleverne fra hinanden, men de kan huske vores fælles tredje, Tove.

I fremtiden vil jeg stadig bruge Tove og hendes eftermæle til at åbne danskfaget for mine elever. Meget få forfatteren kan vel i virkeligheden præstere så alsidig en indføring i genrer som hun. Heldigvis lever hun jo videre i det store udland, hvor rygtet siger at hun er læst af flere en Karen Blixen efterhånden. Så måske kommer der snart en eller anden amerikansk film herom.