To forskellige syn på det danske sprog i samme sangbog

I romantikkens periode i 1begyndelsen af 800-tallet blev det danske sprog tillagt en række feminine værdier:

Det danske sprog er "stærkt og blødt" (Oehlenschläger), "mit modersmål, de første toner søde" (Blicher), "Vort modersmål han elsked, hun var hans ungdomsbrud" (Ploug) og "Modersmålet … dejligt klinger i allen stund, men dejligst i pigemunde" (Oehlenschläger).

Men under de slesvigske krige i 1848 og 1864 fik piben en anden lyd:

"Kuglen peb, og sværdet klang til kartovers brag. / Tysken måtte lære det danske sprog den dag", skrev Carl Ploug, og Peter Faber fulgte trop med "Den tapre landsoldat" med de berømte linjer: "Og vé det usle drog, der elsker ej sit sprog / og ej vil ofre liv og blod for gamle Dannemark."

I kampene om Slesvig stod sproget i centrum, og Carl Ploug, der selv var født i Sønderjylland, skrev mange stærkt nationalistiske tekster. I den første udgave af Højskolesangbogen i 1894 var Ploug repræsenteret med 30 sange og indtog dermed 4. pladsen efter N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann og Bjørnstjerne Bjørnson på listen over for forfattere med flest tekster. I den nyeste udgave er han slet ikke repræsenteret.

I Den Danske Sprogkreds´ helt nye sangbog "Sange om det danske sprog" kan man finde de gamle sangene i uforkortede versioner - samt en række helt nyskrevne sange.