Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Tips og tricks til årsplanen i 8. og 9.

Skoleåret er næsten slut og sommerferien lurer lige om hjørnet. Mange af os skal til at se på årsplanen. Hvad skal man huske?

Janne Skovbjerg
Janne Skovbjerg Religionsrådgiver
Start debatten
18. juni 2019, kl. 22:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Det første, jeg gør, er at genlæse de fire kompetencemål og de tretten målområder, der er obligatoriske. Disse udgør det skelet, jeg skal udfylde med undervisning. Herefter genlæser jeg den nyeste prøvevejledning. Hvilke krav skal jeg opfylde til prøven? Hvordan får jeg kravene opfyldt samtidig med, jeg stadig danner eleverne i forhold til fagformålet?

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Janne Skovbjerg er Folkeskolens religionsrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: jann0350@skiveskoler.dk

Ny læseplan

I år skal jeg også læse den nye læseplan og vejledning. Den skulle være udkommet nu, men den er forsinket grundet valget, så det må vente. Jeg laver dog en mental note om, at der kommer nye læseplaner i alle fag.

8. klasse

Jeg starter med at udvælge hvilke religioner, jeg vil arbejde med i 8. klasse. Jeg vælger fire hovedreligioner, som jeg vil arbejde med ud fra Smarts religionsmodel. Herudover vil jeg introducere flest mulige kildetyper. Religiøse tekster, en salme, et maleri, fast og levende reklame, avisartikel, dokumentar, statistik osv. Jeg lister alle de typer op, jeg kan finde.

Herefter laver jeg lister med fagord og fagbegreber. Disse skal udleveres til eleverne, og ordene der på gennemgås, efterhånden som vi støder på dem i undervisningen.

Til sidst finder jeg lærebogstekster og øvrige kilder, der tilsammen dækker ovennævnte.

Slut 8. og 9. klasse

I slutningen af 8. skal jeg nå et ”prøveforløb” og i 9. skal jeg nå fire.

Jeg skal altså lave fem brede forløb, der til sammen dækker fagets 13 målområder, indeholder kildetyperne fra 8. og som giver eleverne mulighed for at fordybe sig.

Opgivelserne

Det tager voldsom lang tid at lave opgivelser, hvis man ikke er systematisk. Jeg laver dem derfor løbende. Jeg sørger for at downloade alle kilder, og gemmer dem under det forløb, de hører til. Hvis jeg så bliver trukket ud om to år, ligger det hele klart.

For nogen vil ovenstående måske virke lige lovlig rigidt. For mig er det en frihed. Når jeg først har mit to- årige forløb klart, er det nemt at bytte en kilde eller sågar et helt emne ud. Ex skifte et etisk emne som abort ud med aktiv dødshjælp. Jeg skal blot sikre mig, at jeg stadig har kildetyperne med.

Hvad er dine bedste tips til årsplanlægning? Kommenter gerne.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tips og tricks til årsplanen i 8. og 9.

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS