Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Tinstøbning 2 - selve støbningen

Hvordan selve støbeprocessen foregår...fra design og papir til smykke.

Niels Lyngbo
Start debatten
27. januar 2017, kl. 17:46

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

(Nye læsere kan starte med del 1 om tinstøbning - klik her)

Niels Lyngbo er lærer på Krogggårdskolen i Odense. Han underviser i håndværk og design, matematik, natur og teknologi, idræt mm. Har undervist i sløjd i ca. 20 år og har erfaringer fra alt fra meget elendige lokaler over til at være med til at bygge nye faglokaler op fra grunden. Har tidligere siddet i redaktionen på bladet SLØJD. H/D blokken er det sted, hvor Niels skriver om alt hvad der interesserer ham i faget - både fagnørderi, organisering og også de politiske strømninger omkring faget. Intet er for stort og intet er for småt….

Selve støbningen:

Jeg laver en prøve støbning så de kan se hvad man kan - herunder sikkerheds regler – man løber ikke rundt med en varm tinske osv.

Eleverne skal nu selv designe et smykke til sig selv – deres mor eller lign. Jeg udleverer ternet papir til optegning. Mange vil gerne lave et bogstav. 5 mm ternet papir kopieres lidt op, så de kan tegne på tern der er ca. 7-8 mm – det fungerer bedst.

Når tegningen er godkendt af mig – der skal sikker nogle stykker til – så tegnes det over på 4 mm krydsfinér – og der laves et indløb på stykket. Det hele saves bedst ud på elektrisk dekupørsav. På hver side af det udsavede stykke spændes et stykke krydsfinér fast med en gammel skuetvinge. Så er vi klar til støbning.

Jeg har bare en gammel kogeplade, men gas eller et bål udenfor er helt perfekt.

Det er fantastisk at se eleverne, når de åbner deres form og ser resultatet. Det er næsten altid gået godt – og ellers er det hurtigt at lave en ny støbning. Alt det der spildes kan jo bruges igen, så det behøver ikke være kostbart.

(fortsættes snart med efterbehandlingen)

Opdateret: Læs del 3 om efterbehandlingen - klik her

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tinstøbning 2 - selve støbningen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS