Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Tilstedeværelse på skolen?

”Tilstedeværelsen fraviges lige nu på vores skole. Bliver alt normalt omkring Covid 19, er vi igen sammen om opgaven på skolen. Indtil da ser vi gerne, at I forbereder jer hjemme”.

Trine Hemmer-Hansen
Trine Hemmer-Hansen Dansk- og idrætsrådgiver
3 kommentarer
10. august 2020, kl. 00:32

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Foto: www.pixabay.com

Hvert fags netværk på folkeskolen.dk har en lærer tilknyttet som faglig rådgiver. Trine Hemmer-Hansen er Folkeskolens danskrådgiver. Hendes opgaver er både at blogge, at deltage i debatten på det faglige netværk, finde nye bloggere og være bindeled til redaktionen om, hvad der rører sig i faget – så du er meget velkommen til at kontakte hende, hvis du har et spørgsmål, har lyst til at blogge eller gerne vil dele gode erfaringer fra din undervisning: trinehemmer@hotmail.com

Ordene kommer fra min skoleleder, som ser fornuften i at lade os medarbejdere forberede sig hjemmefra, når lektionerne er tilendebragt.

Det er dog langt fra alle skoler, som praktiserer denne model. Mange lærere landet rundt er bekymrede for opstarten af skoleåret – og med rette. I morgen starter der f.eks. 650 elever på vores skole – alle kl. 8:10. Der er ikke planlagt forskudte pauser eller forskellige mødetider. Nogle lærere vil være i berøring med op til seks forskellige klasser på en dag. Det betyder, at risikoen for smittespredning vil være stor, hvis ikke nødvendige tiltag bliver foretaget.

Fleksibel forberedelsestid

På vores skole er vi ikke i nærheden af at have vores eget skrivebord til forberedelse. Vi har 15 borde, som går på skift 70 lærere og pædagoger imellem, når man har forberedelse i skemaet. Selvfølgelig kan der ikke komme rengøring mellem hvert modul, derfor hilser jeg det kærkomment, at min leder ser fornuften i, at vi ikke skal blive på skolen og forberede os, når vores undervisning er færdig.

At forberedelsestiden gøres mere ’fleksibel’, er et tiltag ud af flere, der måske kan være på vej. Men det kan undre mig, at skolerne i en kommune griber tingene så forskelligt an.

Hvorfor griber samtlige skoler i Aarhus kommune ikke til denne model og lader deres ansatte forberede hjemme, når nu vores smittetryk stiger så voldsomt i Aarhus?

En leders sunde fornuft?

På vores skole har diskursen ikke handlet om, hvornår vores ledere ovenfra bliver dikteres, at vi skal tage hjem – men i stedet hvad deres samlede sunde fornuft fortæller dem som sted.

Mit indtryk er, at flere steder ikke følger ”den sunde fornuft”, men i stedet afventer direkte ”ordrer” ovenfra.

Men bør det være nødvendigt? En del lærere er utrygge ved den i forvejen sårbare åbning midt i den nye aarhusianske Corona-bølge.

Så hvad er argumentet for at holde på lærerne efter endt elev-tid – udover ”at det må vi”?

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tilstedeværelse på skolen?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS