Tilpasning er nødvendig

I hovedstyrelsen har kolde statistiske procenter tilsyneladende afgjort, at Danmark er et multietnisk samfund, hvor folkeskolen skal indgå i multietnificeringen. Hovedstyrelsesmedlem Niels ChristianSauer signalerer således, at 'eksotiske etniciteter' udgør 7,4 procent af befolkningen. Danmarks Statistik siger, at 7,7 procent af befolkningen i dag er indvandrere og efterkommere, 415.331 personer i alt. Tallet er baseret på oplysninger i det Centrale Personregister.

Så dømte hovedstyrelsen multietnisk og eksotisk. Rørende analyse, når man tager i betragtning, at i indvandrergruppen er personer med tyrkisk eller tysk oprindelse de to største grupper, herefter kommer personer med oprindelse i Bosnien-Hercegovina. Hvis ellers Ritzau korrekt gengiver oplysninger fra Danmarks Statistik.

I efterkommergruppen er personer med tyrkisk oprindelse stadig den største, herefter følger personer med libanesisk eller pakistansk oprindelse. Samlet udgør udenlandske statsborgere fem procent af den danske befolkning, og her er tyrkerne stadig den største gruppe med tyrkisk statsborgerskab. Ved betragtning af disse tal fra Danmarks Statistik og tallene for øvrige oprindelsessteder for fremmede er den første tanke ikke, at Danmark med nogen ret kan kaldes multietnisk.

Hovedstyrelsen ser ud som et organ, der ikke lever i Danmarks politiske virkelighed. Løsagtig brug af multietnisk fører til holdningsløshed og signalerer manglende forventninger til optagelse af fælles normer. Vi giver indvandrere samme rettigheder, som vi selv har. Ved at fokusere på det særegne opgiver vi det tilpassede. Tilpasning lyder uartigt, men er en nødvendig forudsætning for, at vort sociale system ikke skal bryde sammen. Vi skal have folkene i arbejde, så skoleindsatsen hedder koncentration om nødvendig danskindlæring og andre kundskaber. Vi skal kunne følge med, så udlændingeoptaget skal sikkert tilpasses vores evner til at arbejde for bedre integration, alt andet er en ulykke for os og for de fremmede. Æresdrab, tvangsægteskaber, friskolers oprindelige kulturfastholdelse, fatalt fremmede kulturer med tilpasningsulyst giver ikke løfter om sund tilpasning og evne til demokratisk værn af oprindelseslandets kultur. Folkeskolen skulle måske snarere indgå i af-multietnificering.

Torben Thomsen

Aars

Svar

Nu må diskussionen om ordet multietnisk være slut. Af DLF's debatoplæg, 'Fællesskabets skole i et multietnisk samfund', fremgår det, at man bruger ordet som en talmæssig konstatering af, at der nu lever mange mennesker af forskellig etnisk oprindelse i Danmark. Det er ikke det samme som at ønske, at Danmark bliver multikulturel.

På folkeskolen.wp.stage.combell.peytz.dk findes et åbent debatforum om emnet: Skole i multietnisk samfund.

Redaktionen