Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Tillid til lærerne

Lærerens dag.

Thorkild Thejsen
Start debatten
29. september 2006, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Her følger en personlig beretning: Regnen piskede, og det stormede voldsomt. Vi var i Hou An i Vietnam. De første fire-fem gader langs floden var oversvømmede. For én dollar lejede vi en lille båd, så vi kunne blive roet ned til den restaurant, hvor vi havde bestilt aftensmad. I stueetagen stod vandet halvanden meter op, men det lukkede ikke restauranten. Vi blev hevet ind over altankanten på første sal. Tjeneren smilede og undskyldte, at vi blev nødt til at spise i den private stue.

Folkeskolen nr. 39 2006

Næste dag faldt vandstanden lidt. De handlende flyttede grøntsager, fisk og æg nogle gader længere væk fra floden, og i modsætning til dagen før var der nu blomsterhandlere med store buketter på hvert andet gadehjørne.

Men skolen var lukket! Ikke på grund af monsunen og oversvømmelsen, man passer sit arbejde, og livet går videre - uanset vejret.

Men lærerne havde fri! For det var Lærerens Dag. Og eleverne gik på besøg. I nystrøgne skoleuniformer, med kæmpe buketter og tegninger i favnen og i vand til knæene eller maven stred de sig frem. De ældste elever kom to og to. De yngste havde mor eller far med. De bankede på døren hjemme hos hver eneste lærer. For at sige tak. Tak for undervisning, for lærdom og opdragelse.

»Selvfølgelig gør vi det. Vi viser, at vi har tillid til lærerne, og vi fortæller dem, at vi sætter pris på, at de hjælper vores børn videre i livet. Skolen er Vietnams vigtigste institution«, forklarer et forældrepar mig. »Sådan er det også i dit land, yes?« føjer faderen til.

Jeg nikker, smiler og gemmer mig bag mit kamera.

Den 5. oktober er det Lærerens Dag - i hele verden.

-th

Læs mere på www.laererdag.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tillid til lærerne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS