Kære Janne Hejgaard (Folkeskolen nummer 10): Du har ret i, at »kufferten« er nævnt med cirka 30 ord, men det, jeg savner i beskrivelsen, er mål og retning for kuffertens anvendelse. Det vil sige en beskrivelse af, at kufferten anvendes til, at barnet skaber (sig) sin identitet (på ny) i den nye sammenhæng, det nu befinder sig i, og at kufferten igennem året videreudvikles og sågar i de bedste tilfælde bruges som pædagogisk virkemiddel videre op igennem skolestarten.
Dette er et eksempel på min påstand om, at bogen er mere struktur- end indholdsbaseret i forhold til pædagogisk praksis i børnehaveklassen.
De fremhævede børneudsagn oplever jeg stadig som bekymringsskabende for nye brugere af folkeskolen. Det er der bestemt ikke brug for. Netop derfor arbejdes der landet over med masser af tillidsskabende overgangsaktiviteter mellem børnehave og skole.
Tillid frem for bekymring
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.