Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Tilfredshedssucces

Underrubrik

Thorkild Thejsen
Start debatten
19. oktober 2000, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Landets borgere er generelt godt tilfredse med folkeskolen. Det viser en stor, ny undersøgelse, som regeringen har fået gennemført. 3.000 mennesker er blevet spurgt, og tallene viser, at omkring tre ud af fire forældre er tilfredse eller meget tilfredse, mens hver niende er utilfreds.

Folkeskolen nr. 42 2000

Undersøgelsen slår - endnu en gang - fast, at forældre, der selv har børn i skolen, er de mest tilfredse. Og det, der scorer højest, er dialogen med lærerne, lærernes dygtighed og deres opmærksomhed på, hvordan den enkelte elev har det.

Den slags tal kan folkeskolens lærere være glade for. Men når man kigger lidt nærmere, viser det sig selvfølgelig, at det ikke kun er lærernes kvalifikationer, der afgør succesmålingen. Resultaterne afhænger i høj grad af andre samfundsmæssige forhold. Undersøgelsen viser for eksempel, at forældre på landet og i omegnskommuner er mere tilfredse med folkeskolen, end byforældre er det.

Forældre med børn i privatskole skiller sig også ud ved at være mere tilfredse end forældre med børn i folkeskolen. Selvfølgelig, kan man tilføje. Eller som de siger i showbiz: 'Den, der kommer gratis ind, morer sig ikke'. Det er ikke helt det samme. Men det ligner. Privatskoleforældre har foretaget et valg og betaler for det hver måned. Så de skal være mere tilfredse. Det viser de geografiske sammenligninger også; privatskoleforældres bopæl har ikke betydning for deres tilfredshed.

Og hvad kan man så bruge det til? Tjaaa . . .Ikke ret meget. Når man - endnu en gang - har konstateret, at de skolebilleder, som dagspressen bringer, ikke er dækkende for, hvordan befolkningen og forældregrupperne opfatter skolen, så kan man lægge Finansministeriets tal til side og vende tilbage til arbejdet. Og så lige - endnu en gang - huske hinanden på, at succes- og tilfredshedsundersøgelser ikke siger noget om, hvordan den faktiske kvalitet er i skolen.

-th

Læs side 30

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tilfredshedssucces

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS