Sommerferien er slut. Det har været en lang fornøjelse. Jeg har været underviser på Pluscamps matematiklejr, jeg har været i sommerhus med familien og hygget med kæresten. Jeg har med stor interesse fulgt planlægningen af undervisning og pynt af lokaler til studiestart på diverse facebookgrupper. Det kildrer simpelthen i maven for, at det bliver min tur. Jeg er ikke i tvivl om, at det er hårdt at være folkeskolelærer... og jeg gør det måske heller ikke altid nemmere.
Jeg er efter jeres og min uddannelse for ikke at være god nok. Jeg er kritisk overfor en uddannelse og et fag, som betyder alverden for mig. En uddannelse og et fag, som jeg synes er det vigtigste i hele verden. En uddannelse og et fag vi ikke værner nok om. Lærerfaget er ikke nær så respekteret som det burde være. Og uddannelsen er altså ikke god nok.
Ja jeg gør det nok ikke altid nemmere.
Men hold op hvor findes der også bare fantastiske eksempler på skide dygtige og engagerede lærere og studerende. Lærere og studerende der hele tiden reflekterer og udvikler. Det er en fornøjelse, når I deler jeres arbejde.
Og en gang imellem bliver jeg også budt på en undervisning, der bare siger spar to. På læreruddannelsen er der også de undervisere, der lytter. De undervisere, der formår at engagere de studerende til at være medskabere af undervisningen. De undervisere der virkelig brænder for, at vi skal brænde for at blive folkeskolelærere. Tak til min underviser i dag for at være en af dem. Det var en oplevelse! Hvor er det dejligt at være igang igen.
Tilbage til det allervigtigste studie
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.