Til alle, der vil baste og binde skolen

Jeg har altid en oplevelse af, at Folkeskolen vil mig noget. Ikke nødvendigvis noget bestemt og ikke på en måde, der er manipulerende, indoktrinerende eller befamlende. Samtidig skal jeg selv bidrage. Det er min læsning og fortolkning og den sammenhæng, som jeg sætter artikler og andet stof ind i, som betydet noget. Der er et samarbejde mellem Folkeskolen og læseren.

Dermed er stykke 1 i folkeskolelovens formålsparagraf hjemme!

Paragraffens stykke 2 er krævende for den journalistiske standard: »Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle«. Sæt »læserne« ind i stedet for »eleverne«!

Folkeskolen handler næsten altid om mennesker. Om lærere, forældre, elever. Eller om menneskers samspil med systemer og teknologi. Det er selvfølgelig ikke overraskende. Men de mennesker, som skaber Folkeskolen, tager det på sig. Der er modsigelseslyst og debat, historier og interesser, som bliver luftet og konfronteret.

Folkeskolen er selvfølgelig et fagblad. Men det er også et blad for mennesker, som derudover har en interesse i skolen, skolens forhold, mod- og medspil og udvikling. For mig er det ofte tankevækkende artikler om ambitioner, refleksioner og arbejdsvilkår, som vækker respekt.

Jeg kan ikke mindes, at Folkeskolen har været skinger. Jeg kan mindes mange, mange gange, hvor Folkeskolen har været konstruktiv, løsningsorienteret, historiefortællende. Det er dét, der giver perspektivet. Det er nok også her, de allerstørste udfordringer ligger: udfordringerne i at bidrage til medbestemmelse og medansvar, rettigheder og pligter, som der står i stykke 3.

Folkeskolen burde være pligtlæsning for alle dem, der vil baste og binde, styre og kontrollere folkeskolen. Se hvad der sker! Tænk en chance at tage i det nationale eksperiment, som folkeskolen er udsat for i øjeblikket!

Det stiller store krav til den redaktionelle linje fortsat at leve op til formålet for folkeskolen. Ikke at lade sig forlede af sløring og maskering, men holde fast i det væsentlige: at ville nogen noget.

Bladet dumper ind ad brevsprækken. Det er så også det eneste tidspunkt, Folkeskolen dumper. Ellers får Folkeskolen gode karakterer med på vejen, i hvert fald når det er mig, der giver dem.