Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Tidl. lærer, skoleleder og forvaltningschefl

KL indser, at folkeskolen har mange udfordringer - men selvransagelse hos KL eksisterer ikke!

Carsten Hogstad
Start debatten
28. marts 2017, kl. 14:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Folkeskolens største udfordring!

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

KL´s formand Martin Damm har på topmødet i Ålborg i forrige uge tordnet mod undervisningsministerens tilladelse til forsøg med kortere skoledage og i det hele taget mod at justere skolereformen. I hans verden skal skolen have ro, hvilket i den virkelige verden betyder, at skolereformens skævheder bare skal have lov til at fortsætte uden opretning. Så får vi se om nogle år, selv om det betyder, at generationer af elever, som i mellemtiden fanges af et rigidt skolesystem, bliver tabere! – og endnu flere flygter til fri- og privatskoler.

KL har opfundet et samarbejdsforum, som inden for skolereformens rammer, skal arbejde for at skabe ”en motiverende og varieret skoledag”for eleverne – og det mål kan ingen have noget imod - men KL´s formand har åbenbart ikke forstået, at det er lærernes arbejdsvilkår, der er forudsætningen for at nå målet, og at lærerne er nøglen til at gøre skoledagen motiverende og varieret, og at det derfor er dem, der i virkeligheden skal motiveres.

Men de er ikke med i KL´s samarbejdsprojekt, fordi kommissoriet ikke er evidensbaseret, og anstrengelserne derfor mere eller mindre spildt. Når den vigtigste spiller er sat af holdet, er vinderchancen naturligvis minimal. På samme måde her. Hvornår går det op for KL, at der aldrig bliver ro og udvikling af skolen, når man ikke sørger for at være i dialog med Danmarks Lærerforening og dermed holder lærerne uden for indflydelse på deres eget arbejde. DLF er jo mere end en fagforening, den er også en vidensbank, når det drejer sig om pædagogik og praksiserfaring.

Det er ingen hemmelighed, at lærernes arbejdstidsregler er demotiverende og ufleksible. Så hvorfor ikke begynde her! Undersøgelser har vist, at lærerne i de kommuner, som har indgået lokalaftaler, der mere eller mindre frisætter lærerne fra tilstedeværelsespligten og sætter et maksimum undervisningstimetal med tilhørende ordentlig forberedelsestid, er mindre stressede, mere motiverede og engagerede. – og det smitter af på eleverne!

Måske er det ikke helt tilfældigt, at Søndagsavisen i sin leder d. 3. marts 2016 kårede Kalundborg Kommunes skoler som landets dårligste på baggrund af tal fra undervisningsministeriet om fravær, trivsel, lærernes kompetencer og evnen til at løfte eleverne fagligt. Borgmesteren i Kalundborg er KL´s formand Martin Damm! Skolevæsenet er faktisk så ringe, at avisen advarer børnefamilier mod at flytte til kommunen!

Berlingske havde d. 25. juni 2015 en leder med overskriften: Giv lærerne frihed og ansvar. Hvis KL med formanden i spidsen ville indse fornuften i det helt enkle budskab og handle derefter, ville deres nye tiltag være overflødigt og den motiverende og varieret skoledag spire frem af sig selv.

Det ville klæde KL, hvis de tog ansvar for, at lærerne fik mulighed for at indfri de forventninger, som KL har til skolereformen. Folkeskolen står stadig over for en række udfordringer, skriver Martin Damm til undervisningsministeren. Heri har han ret. En af de største er KL!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tidl. lærer, skoleleder og forvaltningschefl

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS