Tid til fornyelse og forår

Aktivitetstid og Fælles mål for idræt?

I denne tid er forhandlingerne om lærernes arbejdstid gået ind i en afgørende fase, og mange venter spændt på resultaterne.

I reformudspillet for fremtidens folkeskole, præsenterede Christine Antorini tanken om aktivitetstid, som en integreret del af den sammenhængende skoledag. Hun lagde også op til, at vi skal tænke nyt, tænke i forenkling af de Fælles Mål som eksisterer for idræt, og for alle andre fag.

Men hvad er aktivitetstid egentlig, og hvad kan den indeholde? Og hvordan kan en forenkling af Fælles Mål give mening for lærerne, og vil det sikre det brede, alsidige perspektiv i idrætsundervisningen?

I denne blog vil jeg gerne give nogle enkle bud på ideer til ”aktivitetstidens” indhold set med ”bevægelsesøjne”, og lægge op til at få input og kommentarer fra jer. Derudover vil jeg kort vende muligheder og tanker om forenklingen af Fælles mål.

Aktivitetstid?

Aktivitetstiden som integreres løbende i skoledagen, skal ikke erstatte faget idræt. Som altid vil idrætsundervisningen forgå to-tre timer om ugen, på alle klassetrin.

Filosofien bag aktivitetstiden er, at man i løbet af skoledagen fx kan være aktiv og bevæge sig – mens man lærer. Aktivitetstiden skal typisk bestå af andre aktiviteter end regulær klasserumsundervisning. Aktiviteterne skal understøtte den faglige indlæring og kan fx være praktiske projektforløb, lektiehjælp og en mulighed for at bringe omverdenen ind i skoledagen

Ministeriet for Børn og Undervisning har sammen med en udvalgt gruppe forskere, arbejdet på at søsætte en række forsøg, der skal give os mere viden om effekten af ”den aktive undervisning”.

Sideløbende med disse forsøg, kunne det være spændende at høre om forsøg, som I rundt om på skolerne laver, og høre mere om, hvordan I arbejder aktivt med at få bevægelse ind i læringen – noget som med garanti foregår mange steder. Vi hører meget gerne om ”best practice” – det er en gave at samle viden og få inspiration fra ildsjæles arbejde rundt omkring på skolerne.

En aktivitetstime kunne være en time, hvor man havde besluttet sig for, at arbejde med det obligatoriske emne ” Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”.

Her kunne man, på alle klassetrin, arbejde med inspiration i faghæfte 21, med nogle af de problematikker og områder, som emnet indeholder. I dette arbejde kunne der være en vis grad af ”aktivitet”, dvs. bevægelse væk fra stillesiddende undervisning i et klasselokale.

Man kunne arbejde med at få pulsen op og måle den, man kunne løbe i det antal minutter en banans kalorieindhold tager at forbrænde, eller man kunne lave samarbejdsøvelser og rollespil for at vise, at der findes mange forskellige livsstile og familieformer.

Aktivitetstiden kunne også indeholde introduktion til den obligatoriske førstehjælpsundervisning, eller man kunne invitere en brandmand ud på skolen, som kunne vise eleverne, hvad man gør i tilfælde af brand, og hvordan man tilkalder hjælp. Brandmanden kunne også fortælle om det job han udfører, og hvordan livet som brandmand er.

Pludselig ville timen indeholde både den faglige dimension af førstehjælp og udvikling af handlekompetence, men også et møde med en faggruppe, en inddragelse af ”det virkelige liv” i skolen.

Et sidste eksempel kunne være aktiviteter i form af lege, med det formål at arbejde med samarbejdskompetencer og klassens trivsel.

Dette var blot tre eksempler, der findes tusindvis af gode ideer - del dem gerne!

Forenkling af Fælles Mål:

I reformudspillet blev ideen om en forenkling af Fælles Mål luftet. Men hvordan og hvorfor?Fælles Mål for idræt, faghæfte 21 som de ser ud i dag, fylder 38 tætskrevne sider.

Trinmålene er beskrevet efter 2., 5., 7., 9. og 10. klassetrin. Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. De centrale kundskabs-og færdighedsområder (CKF’er)er beskrevet i tre bjælker:

· Kroppen og dens muligheder,

· Idrættens værdier og

· Idrættens kultur.

Dette ved den velbevandrede og velforberedte idrætslærer alt om i forvejen.

Hvis undervisningen i idræt foregår med disse CKF’er som en overordnet rettesnor, så kan man komme vidt og bredt omkring i sin idrætsundervisning, og sikre den alsidighed, som er så vigtig i forhold til fagets status, elevernes motivation og ikke mindst den kropslige, almene udvikling!

Desværre viser EVA rapporten fra 2004 og senest Jesper Von Seelens rapport ”SPIF”, fra foråret 12(status på idrætsfaget), at megen af den undervisning der foregår, er alt for ensidig og har et stærkt fokus på boldspillene. Læs evt. mere på følgende Link, fra Jesper Von Seelens hjemmeside:

https://idrætifolkeskolen.dk/rapporter

En forenkling af målene skal ind og røre ved selve den kompetenceopfattelse, som vi har af faget idræt. Hvad præcis skal faget indeholde og hvilke kompetencer skal vi arbejde med at udvikle, når vi underviser i idræt i folkeskolen? Skal det kun handle om kropslig kompetencer, eller skal vi fortsat have fokus på fx handlekompetence og relationskompetence i vores idrætsundervisning?

Hvad er målene med undervisningen, og hvordan følger vi op og forpligter os på disse mål?

Og hvordan får vi lærerne til at være opmærksomme på Fælles Mål, og bruge dem i endnu højere grad, end de gør i dag?

Her kunne det være interessant, at høre jeres holdninger til fagets mål og kompetenceområder, og hvordan I tænker, at en forenkling af målene kunne være til gavn for faget? Hvis du har noget på hjerte, så byd ind med kommentarer.

Det var alt hvad jeg havde på bloggen i denne omgang. Jeg vil ønske jer alle god fornøjelse med idrætsundervisningen i det nært forstående forår, og jeg vil glæde mig til at læse jeres input!

Rikke C